Ny regering vil gøre Danmark klimaneutral allerede i 2045

Flyafgift, CO2-afgift på landbruget og nyt reduktionsmål er blandt klimaambitionerne i regeringsgrundlag.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Den nye SVM-regering vil højne Danmarks klimaambitioner.

Det siger kommende statsminister Mette Frederiksen (S) på en præsentation af regeringsgrundlaget onsdag.

Allerede i 2045 skal Danmark være klimaneutral. Før var målet 2050.

Desuden fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med 110 procent inden 2050.

”Vi er nu mere ambitiøse, end vi har været tidligere,” siger Mette Frederiksen.

Også en flyafgift skal indføres i Danmark, lyder det. Den skal være på gennemsnitlig 100 kr.

Samtidig skal Danmark have en grøn indenrigsrute i 2025, og i 2030 skal hele indenrigsflyvningen være grøn.

Desuden er Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne enige om, at landbruget skal pålægges en CO2-afgift.

Regeringen vil dog afvente en ekspertgruppes forslag til en model. Den må ikke koste arbejdspladser, lyder det.

”Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set, står der i regeringsgrundlaget.”

Ny SVM-regering lover akut plan for drikkevandsbeskyttelse

Mette Frederiksen: Ny regering vil løse manglen på arbejdskraft

Erhvervsorganisationer roser SVM-regering for mod: ”Et markant nybrud”

Så meget koster Mette Frederiksens klimaaftaler statskassen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også