Selv om landbruget omfattes af den CO2-afgift, et flertal i Folketinget aftalte i sommer, vil det ikke være nok til at nå klimamålsætningen i 2030.

I hvert fald ikke ifølge de beregninger, som de økonomiske vismænd har fremlagt tirsdag.

Dermed sætter de tryk på en øm tå i diskussionen om målsætningen om CO2-reduktion i 2030 på 70 procent.

Da regeringen fremlagde sit klimaprogram i september, lød det, at vejen til at målet nu var ”anskueliggjort”.

Der var allerede planlagt tre fjerdedele af de nødvendige reduktioner i 2030. Den sidste fjerdedel skulle landbruget stå for.

Her er det Socialdemokratiets politik, at der skal indføres en CO2-afgift, som det er tilfældet for industrien:

”Vi har foreslået at indføre en CO2-afgift for landbruget, der er høj nok til at sikre, at vi når 70-procentsmålet i 2030,” lød det fra regeringen.

Men ifølge vismændene vil det i så fald betyde, at afgifterne skal hæves til et højere niveau end de 750 kroner per ton udledt CO2, der blev aftalt i sommer.

Vismændene mener, det kræver en CO2-afgift på 1100 kroner per ton CO2-ækvivalenter, som er en fælles måleenhed for klimagassers forurening.

”Den nødvendige afgift, der også dækker landbruget, vurderes således at være højere end de 750 kroner for ikke-kvotesektoren,” skriver vismændene med henvisning til aftalen om en CO2-afgift.

Torsten Hasforth, der er seniorøkonom hos tænketanken Concito, giver vismændene ret i, at det er svært at se en vej til at opnå 2030-målsætningen uden en CO2-afgift på landbruget.

”Det er helt klart den mest direkte og den mest effektive måde, vi kan få landbruget i spil på og få reduceret dets udledninger,” siger han.

Han tror dog ikke, at afgiften behøver være lige så høj, som vismændene vurderer.

Det skyldes blandt andet, at han har mere tiltro end vismændene til, at afgifter vil få både industri og landbrug til at tænke kreativt og sænke udledningerne eller arbejde med indfangning af CO2.

Ifølge vismændene er den CO2-afgift for industrien, der blev aftalt i sommer, ikke høj nok ifølge vismændene, og de tvivler også på, at den vil indbringe de CO2-reduktioner, som regeringen skønner, der vil blive tale om.

Regeringen mener, at aftalen om en grøn skattereform, der blandt andet inkluderer en CO2-afgift, vil reducere udledningen af CO2 med 4,3 millioner ton i 2030.

Det er ikke det resultat, vismændene får, når de forsøger at udregne effekten af aftalen. I vismændenes modeller giver aftalen muligvis kun reduktioner for tre millioner ton i 2030.

Det vil i så fald betyde, at vejen til at opnå 2030-målet er længere, end regeringen hidtil har antaget.

Da regeringen sammen med SF, De Radikale, De Konservative og Venstre indgik aftalen om en CO2-afgift, blev der indbygget en rabat til virksomheder, der arbejder med ”mineralogiske processer”.

Det er blandt andet cementproducenten Aalborg Portland.

Vismændene noterer, at aftalen gør vejen til nå klimamålet i 2030 1,7 milliarder kroner dyrere i 2030. Det skyldes blandt andet rabatten til de ”mineralogiske processer”.

Det skyldes også, at det er aftalt, at staten vil give mere i støtte til at indfange CO2 fra luften og lagre det, end man vil opkræve i afgift for at udlede det i første omgang.

Aftalen om en CO2-afgift i industrien er endnu ikke omsat til lovgivning af Folketinget.

Geminor vil have skåret afgiften på affaldsforbrænding i Skandinavien ned

Direktør spår Vestforbrænding gode chancer i slutspurten om CCS-støtte

Vestforbrænding er blevet prækvalificeret til CCUS-udbud

ARC’s mål for CO2-fangst hænger i tynd tråd efter endnu en misset støttepulje