COP27 går i overtid og fortsætter lørdag: Vi skal skifte gear

Formanden for COP27 erkender fredag, at klimamødet ikke slutter til tiden. Lørdag skal også tages i brug.
Foto: Mohamed Abd El Ghany/REUTERS / X02738
Foto: Mohamed Abd El Ghany/REUTERS / X02738
AF RITZAU

Klimatopmødet COP27 i Sharm el-Sheikh, Egypten, går i overtid.

Formanden for mødet, egyptiske Sameh Shoukry, siger fredag middag, at han sigter efter at lukke COP27 lørdag.

Han har ellers hidtil holdt fast i et mål om at få afsluttet mødet til tiden, hvilket vil sige fredag, som officielt er mødets sidste dag.

Men parterne er stadig så langt fra hinanden, at det ikke er realistisk at nå lande en aftale før lørdag, erkender COP27-formanden nu.

”I dag skal vi skifte gear. Tiden er ikke på vores side,” siger Sameh Shoukry.

Han tilføjer, at han er bekymret over, at der stadig er flere udeståender på centrale områder.

Det gælder blandt andet finansiering, reduktion af CO2-udledninger, tilpasning til klimaforandringer og tab og skader.

Tab og skader handler om klimakompensation. Altså kompensation fra rige til fattige lande for de klimakatastrofer, som ulandene oftere rammes af.

De fattigere lande og aktivister har under mødet råbt på en fond med ekstra penge, som skal gå til de lande, der bliver hårdest ramt.

Det har de rigere lande hidtil været imod, da de frygter, at det kan åbne for et juridisk ansvar. Men sent torsdag aften kom EU dem lidt i møde.

EU foreslog en fond for de fattigste og mest udsatte lande, men den skal finansieres af en ”bred donorbase” - og altså ikke kun de rige lande.

Det vil sige, at det ikke er hele den brede alliance af udviklingslande - G77 & Kina - som vil få glæde af en sådan fond.

Lande som Kina og Saudi-Arabien, der i COP-sammenhæng opfattes som ulande, skal altså også til lommerne, og det kan altså splitte alliancen.

Pakistan, der har formandskabet for G77 & Kina, understreger fredag middag, at der er brug for en aftale ved topmødet.

”Vi ser frem til en produktiv dag og håber, vi vil være færdige lørdag, siger Sherry Rehman,” der er minister for klimaforandringer i Pakistan.

Fredag morgen kom et udkast fra det egyptiske formandskab til en såkaldt cover decision - den politiske erklæring, der vedtages til slut.

Ligesom det første udkast torsdag indeholdte det heller ikke en fond eller mekanisme for klimakompensation.

Der er dog et punkt i dokumentet, hvor der er gjort specifikt plads til tekst om, hvordan finansiering af tab og skader skal håndteres.

Med andre ord er der lagt op til, at det kan komme med i en endelig aftale, og i løbet af eftermiddagen skal parternes diskutere udkastet.

Temperaturstigning i Danmark har overskredet kritisk Paris-mål

Over 150 lande lover at mindske udledning af metan

COP-formand før slutspurt: Tiden er ikke på vores side

Usædvanligt COP27-udkast forbigår klimamødets varme kartoffel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også