Politikere skal diskutere yderligere krav til Høfde 42-oprydning

Region Midtjyllands udvalg for Regional Udvikling skal på sit første møde efter sommerferien den 10. august diskutere miljøministerens yderligere krav til oprensningen af Høfde 42.
Deres svar bliver formodentlig, at hvis Lea Wermelin ønsker flere undersøgelser, må hun selv betale for dem.
Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
Miljøministeren har ifølge avisen bedt om en supplerende undersøgelse af den efterladte forurening, efter oprensningen har fundet sted, og samtidig beder hun om et billede af udstrømningen mod havet før og efter oprensningen.
I sit udbudsmateriale har regionen præciseret, at giften i depotet skal fjernes ned til et siltlag i jorden, der i årevis har forhindret giften i at trænge længere ned.
Ifølge regionens egne undersøgelser vil der ikke blive rester tilbage, der udgør en risiko for hverken mennesker eller miljøet i Vesterhavet, skriver avisen.
Tre virksomheder, Arkil, Fortum Waste Solutions og Krüger, har givet tilbud på oprensningen, og regionen ventes at foretage sit valg inden årets udgang.
Krüger-topchef forventer overskud i 2022 efter tre års tab
Oprensningen af Høfde 42 er sendt i udbud
Fortum-teknologi kan ”vaske” 99,5 pct. af Høfde 42-forurening væk
Relaterede artikler:
Oprensningen af Høfde 42 er sendt i udbud
For abonnenter