Fremtiden for de europæiske ambitioner inden for bygningers energieffektivitet er et af tidens varme temaer i Bruxelles.

Europa-parlamentarikere på tværs af politiske skel forsøger i øjeblikket at nå til enighed om, hvor store krav, man som led i den verserende revision af det såkaldte bygningsdirektiv, fremover skal stille til medlemslandene, når det kommer til blandt andet bygningers renoveringsfrekvens og energimærker.

Men trods brede ønsker i EU om at reducere medlemslandenes energiforbrug kommer der til at være store sværdslag mellem parlamentets grupper, inden man efter planen skal stemme endeligt om forslaget til december.

”Der bliver en helt overordnet ideologisk knast i, at mange af medlemslande synes, at det ikke er noget, EU skal blande sig i. Som siger, at alt det med bygninger, det skal vi nok klare selv,” siger Morten Helveg Petersen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre og forhandler direktivet på vegne af parlamentets liberale gruppe, Renew Europe.

Årvågne selskaber

Forhandlinger om direktivet følges tæt af en række danske selskaber som Danfoss, Rockwool og Grundfos, der alle arbejder med energisparetiltag.

Skærpede krav til den europæiske bygningsmasse kan nemlig sætte fut under efterspørgslen på alt fra varmevekslere og isoleringsmaterialer til pumper og energistyringsværktøjer.

Og ambitionerne kan meget vel få en nøk opad som følge af de politiske bestræbelsen på at begrænse importen af fossil energi fra Rusland.

”Energieffektiviseringstiltag skal være vores ledestjerne i indsatsen for at sikre energisikkerhed i Europa,” lød det sidste uge under en paneldebat fra Bendt Bendtsen, formand for interesseorganisationen Synergi, der lobbyer for skærpede energisparemål på vegne af danske virksomheder.

Det oprindelige udspil fra EU-Kommissionen blev fremlagt i december sidste år som et ben i den omfattende ’Fit for 55’-lovpakke, der har som overordnet mål at reducere EU’s drivhusgasudledninger med 55 pct. i 2030 sammenlignet med 1990.

Konkret lægger Kommissionen blandt andet op til at stille højere krav til bygningsmassens energieffektivitet ved at indføre et fælleseuropæisk energimærke. Derudover vil Kommissionen stille krav om, at elle eksisterende offentlige og private bygninger (ikke boliger) som minimum have energimærke F i 2027 og E i 2030. I 2030 skal eksisterende boliger dertil minimum være af energimærket F og i 2033 E.

Udspillet har særligt mødt modstand fra en række østeuropæiske parlamentarikere, fortæller Morten Helveg Petersen. Og det kommer også til at være en central skillelinje i de kommende forhandlinger i parlamentet.

”Vi kommer til at få stridspunkter om renoveringsraten, og hvor høj den skal være. Vi får stridspunkter i forhold til, hvornår man kan kræve, at en bygningsejer skal renovere en bolig. Og om hvordan klassificeringen af energimærkerne skal se ud, og hvornår man skal stille krav om hvilke mærker. Du får alle de her slagsmål og armlægninger.” siger Morten Helveg Petersen.

Han hæfter sig ved, at Europa-Parlamentets såkaldte hovedforhandler er irske Ciarán Cuffe, der hører til i den grønne gruppe. Det kan, vurderer Morten Helveg Petersen, ende med at hæve barren for energikravene, når revisionen, efter planen til næste år, skal forhandles endeligt på plads med Ministerrådet og Kommissionen.

Hvor tror du selv, parlamentet lander i forhold til Kommissionens udspil?

”Jeg ser gerne at, vi skærper målene yderligere og mener også, at tiden er moden til det, givet den stemning der er blandt medlemslandene i forhold til situationen med Rusland,” siger Morten Helveg Petersen.

Organisation: Klimaneutrale bygninger kræver bedre betingelser for investering

Tyske lejere frygter ”huslejeeksplosion” som følge af nyt EU-direktiv

Dansk forhandler: Tidsplan for EU’s bygningsdirektiv holder ikke

Grøn renoveringsbranche om EU-planer: ”Danmark bør lægge sig i førerselen”