Rift om at låne Danmark penge til grøn omstilling
Der blev onsdag skrevet et lille stykke økonomisk danmarkshistorie, da de første grønne statsobligationer blev solgt.
En statsobligation er groft sagt en måde, at staten låner penge. Det sker allerede, men ved de grønne af slagsen er indtægten øremærket.
Det betyder altså, at investorerne nu kan være sikre på, at deres investering går til den grønne omstilling.
Ifølge tal fra Nationalbanken var interessen den største ved åbningen af en ny obligation siden 2008.
Penge fra de almindelige statsobligationer kan også gå til det grønne område, men øremærkningen tiltaler altså mange investorer.
"Investorerne vil rigtig gerne have obligationer, som de ved, er grønne, og vil også gerne betale mere for at få dem. Derfor kan vi faktisk låne billigere, hvis vi fortæller, at det går til den grønne omstilling," siger cheføkonom Søren Kristensen, Sydbank.
Det skyldes, at de grønne investeringer er rigtig interessante for mange investorer. For eksempel pensionskasser.
"Vi ser samtidig en stor vækst i antallet af grønne fonde i øjeblikket, som gerne vil have grønne obligationer til deres investorer. Så det er virkelig noget, der er hot i øjeblikket," siger økonomen.
Han vurderer, at netop pensionskasse sandsynligvis har været inde at lægge et bud onsdag.
I december fortalte Danica Pensions investeringsdirektør, Poul Kobberup, til Ritzau, at pensionskassen bifaldt det nye initiativ.
"Vi ønsker alle sammen at tage de rigtige skridt i retning af en bæredygtig udvikling. Her er det vigtigt, at staterne går forrest og viser signalet. Vi vil som investorer selvfølgelig bakke op om det og deltage aktivt i markedet herfra," siger investeringsdirektør Poul Kobberup, sagde han dengang.
Interessen er ifølge Søren Kristensen fra Sydbank gode nyheder for den grønne omstilling og noget, som må give finansminister Nicolai Wammen (S) et smil på læben.
Der blev med finansloven for 2020 afsat penge til at undersøge et grønt statsgældsprogram. Og nu er det altså en realitet.
De grønne udgifter, som pengene kan gå til, bliver gennemgået og fastlagt en gang om året efter vedtagelsen af finansloven.
For at kunne blive tilføjet skal de leve op til flere kriterier, som lægger sig tæt op ad kommende lovgivning fra EU.
Det er planen, at der i år skal hentes op mod 12 milliarder kroner ved at sælge grønne statsobligationer.
Det er altså langt fra alle de 65 milliarder kroner, som Danmark skal hente i år, der skal findes her, fortæller Søren Kristensen.
"Det er en vis del, men langt fra det hel. Så vil der fra år til år blive bestemt med finansloven, hvor meget der skal bruges på den grønne omstilling," siger cheføkonomen.
"Mit bud er, at der her vil fylde mere, når vi kigger tre, fire, fem år frem tiden."
Danske Bank og Nordeas klimaindsats møder kritik: Den er hullet
Danske Bank placerer sig i international top i udstedelse af grønne obligationer
