Dan Jørgensen: COP26-aftale holder liv i afgørende mål

COP26-aftale skaber et stærkt grundlag for øget klimahandling i den nære fremtid, mener dansk klimaminister.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

COP26-aftalen, som er faldet på plads lørdag aften i den skotske by Glasgow, holder målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i live.

Det er afgørende vigtigt, mener klimaminister Dan Jørgensen (S). Rammerne er på plads for snarlige skærpelser af reduktioner, så Paris-aftalen, hvor de 1,5 grader blev vedtaget i 2015, stadig kan holdes.

"Havde vi ikke fået denne aftale, så havde det været for sent. Så havde vi ikke kunnet holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Nu har vi stadig chancen. Nu kan vi kæmpe videre næste år allerede," siger han efter FN-mødet.

I slutteksten fra COP26 aftaler landene, at deres reduktionsmål for 2030 skal skærpes senest ved udgangen af næste år.

Klimaministeren fremhæver også et andet centralt element i aftalen: Fossile brændsler bliver nævnt direkte for første gang nogensinde.

Det er godt, men udvandingen af formuleringen er han ikke tilfreds med.

"Vi ville gerne have haft stærkere sprog på det med at udfase kul, altså stærkere forpligtelser på kul og det fossile," siger han.

Faktisk er han skuffet trods rollen som en af to mæglere, der under COP26 skulle sikre, at 1,5 blev holdt i live - og at et lykkedes at lande en aftale.

"Jeg kan godt mærke, at jeg selv er meget skuffet lige nu. Men jeg tror, at når skuffelsen har lagt sig, så vi vil tænke tilbage på dette møde som mødet, hvor det faktisk lykkedes at blive enige 197 lande om, at vi skal af med kul," siger han.

Afsnittet om fossile brændsler blev ikke blot udvandet flere gange. Det blev også ændret til allersidst, da Indien insisterede på det for at kunne nikke ja til en aftale.

Det betød, at "udfasning" blev til at "skrue ned" for kulkraftværker, som ikke indfanger CO2.

Flere af verdens udviklingslande gik slukørede fra klimamødet, da de ikke fik den klimafinansiering, som de havde sat næsen op efter.

Den danske klimaminister forstår deres frustrationer.

"Jeg kan sagtens forstå, at der er mange ulande, som føler sig dårligt behandlet her. Verdens rige lande har lovet dem 100 milliarder dollar om året."

"Det er vi ikke oppe på, selv om Danmark giver mere end, hvad vores størrelser tilsiger," siger Dan Jørgensen.

De rige lande giver, når alt tælles med, omkring 80 milliarder dollar årligt. De har lovet, at pengene, som skulle være givet fra 2020, er klar fra 2023.

Klimaforsker savner konkrete deadlines i ny klimaaftale

FN-lande indgår klimaaftale efter dramatisk slutspurt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også