CleantechWatch

613 ansøgninger til Innovationsfonden risikerer at gå om

Eksperter vurderer, at den statslige Innovationsfonden ikke har overholdt forvaltningsloven i 613 ansøgninger.

Foto: Foto: Søren Vendelbo

Innovationsfonden har handlet i strid med forvaltningsloven. Fonden har ikke sendt eksternt behandlede sager i partshøring, når borgere har søgt fondsmidler. Det skriver Berlingske.

Den statslige fond uddeler hvert år over 2 mia. kr. til iværksætteri.

Giver en ekstern konsulent et afslag, skal ansøgeren ifølge loven have mulighed for at gøre indsigelser mod vurderingen og afgørelsen.

"Når eksterne vurderinger indgår i en sag, skal borgeren partshøres. Manglende partshøring er en af de mest alvorlige overtrædelser af forvaltningsloven", siger Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, til avisen.

Han bakkes op af Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet. Han mener, at det er en elementær del af af processen.

Innovationsfonden har ikke sendt 941 eksternt behandlede sager i partshøring sidste år. I 613 af sagerne endte det med et afslag på ansøgningen.

Det er de 613 sager, der, ifølge Berlingske, er ulovligt behandlet. Det betyder ifølge eksperterne, at sagerne kan være ugyldige og skal behandles igen.

På grund af fyringer og opsigelser af specialister i Innovationsfonden sidste år, er der ansat eksterne konsulenter. De skal vurdere store dele af ansøgningerne til fonden.

Desuden har Folketinget besluttet, at covid-19-relaterede projekter skal have ekstra støtte.

Det er det, der har givet det store antal ekstra ansøgninger.

Innovationsfonden har bekræftet, at man ikke har sendt sagerne i partshøring. Fra fonden lyder det, at man handlede i god tro.

Fonden har regnet de eksterne konsulenter som interne konsulenter, da de er tilknyttet et af fondens netværk.

Og så står vurderingen fra de eksterne konsulenter ikke alene, den var et bidrag til den endelige beslutning, som fondens direktion træffer.

Man vil inden udgangen af 2021 sikre, at man overholder reglerne, lyder det fra Innovationsfonden.

Nyt samarbejde skal styrke danske virksomheder på europæisk tekstileventyr 

Innovationsfonden klar med millioninvestering i tekstilgenanvendelse 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs