Svensk regering kommer cementgigant til undsætning

Cementa har midlertidigt fået lov at udvinde kalk, efter at den svenske regering har grebet ind. Det kan vise sig afgørende i forhold til bl.a. cementselskabets CCS-projekt.
Foto: Heidelberg Cement Group
Foto: Heidelberg Cement Group

Sveriges regering har udstedt en midlertidig tilladelse til, at cementselskabet Cementa kan fortsætte med at udvinde kalk på Gotland, efter at den svenske miljødomstol ellers i første omgang havde nægtet Cementa en sådan tilladelse pga. hensyn til miljøet.

Det skriver Ingeniøren.

Regeringen hæfter sig ved, at et stop ville medføre, at den svenske byggebranche blev sat i stå. Den svenske byggebranche har desuden argumenteret for, at Sverige ville risikere at løbe tør for cement inden årsskiftet, hvis ikke Cementa fik tilladelse til kalkudvinding.  

Den midlertidige tilladelse gælder frem til næste sommer.

CleantechWatch beskrev forleden, at Cementas store CCS-satsning, som efter planen skal indfange 1,8 mio. ton CO2 ved fuld udbygning i 2030, ville være kommet på vippen uden en ny tilladelse. CCS-satsningen skal gøre fabrikken på Gotland til verdens første CO2-neutrale af sin slags.

 

Miljøafgørelse truer CCS–planer hos svensk cementgigant

Cementvirksomhed skruer markant op for CCS-satsning med ny plan 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også