USA's udenrigsminister: Danmark er verdensleder i grøn energi

Inden for grønne ambitioner og vindenergi er Danmark verdensleder ifølge USA's udenrigsminister.
Foto: SAUL LOEB/AFP / POOL
Foto: SAUL LOEB/AFP / POOL
AF RITZAU

Der er ros fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, der mandag besøger Danmark forud for et møde i Arktisk Råd senere på ugen.

Danmark har store ambitioner for mindre udledning af drivhusgasser og er førende inden for grønne løsninger.

Det siger han på et pressemøde mandag.

"Danmark er en verdensleder inden for grønne ambitioner og grøn teknologi, særlig inden for vindenergi," siger Antony Blinken.

Han har fået en varm velkomst, understreger han.

"Det er en sand fornøjelse at være her," siger han.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) glæder sig over, at USA er tilbage efter fravalget af Donald Trump som præsident sidste år.

Han påpeger, at USA igen forpligter sig i det international samfund og for eksempel har genindmeldt sig i Parisaftalen og er en del af verdenshandelsorganisationen WTO.

Den amerikanske udenrigsminister er i Danmark mandag, hvor han blandt andet har besøgt statsminister Mette Frederiksen (S) og dronning Margrethe.

Han fortsætter senere mod Island, hvor han onsdag skal til møde i Arktisk Råd.

USA samt Kina og Rusland har store interesser i Arktis.

Isen smelter og gør handelsruter og udvinding af gas og olie mere tilgængelig. Samtidig er dele af Grønlands undergrund rig på sjældne jordarter, og landene har en sikkerhedspolitisk interesse på grund af områdets strategiske placering.

Frederiksen talte klima og sikkerhed med USA's udenrigsminister

Roeland Baan skal promovere Topsøe-teknologi for amerikansk viceminister

Frederiksen vil "brande dansk teknologi fuldstændig ublu" på klimatopmøde

USA lover tæt samarbejde med EU for at løse klimakrise 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også