Milliardstøtte til biogas møder stor kritik

2,6 mia. kr. blev der sidste år givet i støtte til biogas i Danmark, men i stedet burde Danmark fokusere på fordampning i staldene i stedet, hvis udledningerne skal reduceres.
Det skriver Politiken.
Sådan lyder det fra et forskerhold ved organisationen World Resources Institute, der i dag offentliggør en ny rapport om, hvordan dansk landbrug kan slippe af med udledningerne af drivhusgasser, samtidig med at produktionen øges.
Ifølge Tim Searchinger, der er førsteforfatter på rapporten og seniorforsker på det amerikanske Princeton Universitet, skal Danmark blandt andet stoppe offentlig støtte til nye biogasanlæg.
"Det kan aldrig blive omkostningseffektivt at bruge så ufatteligt mange penge på biogas. Jeg har det som den eksterne konsulent, der skal fortælle jer noget, I allerede godt ved," siger Tim Searchinger til avisen.
Her fortæller klimaminster Dan Jørgensen også, at "CO2-neutral biogas er en nødvendig del af den grønne omstilling."
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)
Politikere kræver byggeri af sønderjysk biogasanlæg gransket
Dan Jørgensen er loren ved fremrykkede biogaspuljer
Biogasbranche ser sig som vigtig i udbygning af plantebaseret produktion
Biogas Danmark ser lollandsk gasledning som grøn vækstfremmer