CleantechWatch

Xi Jinping varsler vigtig tale på Bidens klimatopmøde

Kina har bekræftet sin deltagelse på Bidens klimatopmøde. Både Xi Jinping og Vladimir Putin vil holde tale.

Foto: STR/AFP / AFP

Kinas præsident, Xi Jinping, vil deltage i et virtuelt klimatopmøde, som den amerikanske præsident, Joe Biden, er vært for i denne uge.

Det oplyser det kinesiske udenrigsministerium onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

På topmødet vil den kinesiske præsident holde en "vigtig tale", hedder det i en erklæring fra ministeriet.

Nyheden om Xis deltagelse kommer, kun få dage efter at repræsentanter fra USA og Kina mødtes til samtaler i Shanghai.

Her forpligtede Joe Bidens særlige klimaudsending, John Kerry, og dennes kinesiske kollega, Xie Zhenhua, sig til at samarbejde om at modvirke klimaforandringer.

"USA og Kina er forpligtede til at samarbejde med hinanden og med andre lande for at håndtere klimakrisen med den alvor og hurtighed, som det kræves," hed det i en fælles erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

John Kerry blev dermed den første fra Joe Bidens administration til at besøge Kina.

Det gav håb om, at de to lande kan stå sammen mod den globale udfordring, som klimaforandringer udgør, til trods for "skyhøje spændinger på adskillige andre områder", skriver AFP.

Torsdag og fredag i denne uge er Biden vært for et digitalt klimatopmøde.

40 politiske ledere er inviteret. Heriblandt den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

På trods af spændinger mellem Rusland og USA har også den russiske præsident, Vladimir Putin, takket ja til invitationen fra Joe Biden.

Han vil holde en virtuel tale torsdag.

"Vladimir Putin kommer til at fremlægge den russiske tilgang i forhold til at få etableret et bredt, internationalt samarbejde med det formål at overvinde klimaforandringernes negative konsekvenser," oplyste det russiske præsidentkontor mandag ifølge AFP.

Biden skrev i sin invitation 26. marts om mødet, at "det bliver en vigtig milepæl frem til FN's klimakonference (COP26) i november i Glasgow".

I modsætning til forgængeren Donald Trump har Biden gjort klimaspørgsmålet til en af sine topprioriteter.

EU opjusterer sit mål for CO2-udledning inden 2030 markant 

Opsvinget skaber en historisk vækst i den globale CO2-udledning

Putin deltager i klimatopmøde med Biden og Mette Frederiksen

Danmark yder globalt en mange gange større klimaindsats end herhjemme

Minister: Klimamøde kan skubbe verdens største udledere fremad 

Mere fra CleantechWatch

Nej fra EU til at gribe ind over for stigende CO2-priser

Prisen på CO2 stiger markant, men EU-Kommissionen afviser at gribe ind i det system, der endelig lader til at begynde at virke efter hensigten og drive den grønne omstilling fremad. Det er dog ikke nødvendigvis givet, at prisen fortsætter sin himmelflugt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs