Klimarådet har i dag i sin statusrapport konkluderet, at regeringen endnu ikke har fremlagt en farbar vej mod en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030.

Brancheorganisationen Dansk Fjernvarme mener dog, at der stadig er grund til ros af regeringen, der måske ikke har fundet alle CO2-reduktionerne endnu, men trods alt har taget enorme favntag.

"Jeg synes, der er grund til at anerkende de store grønne resultater, regeringen har nået på kort tid det sidste halvandet år. Det er dog stadig muligt at accelerere tempoet," siger direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, i en pressemeddelelse.

I løbet af det første halvandet år i regeringens klimaindsats står fjernvarmen centralt i en række tiltag såsom udfasning af naturgas- og oliefyr og omlægning af varmeafgifter, som i alt vil reducere CO2-udledning med 760.000 ton årligt.

Det er ifølge Kim Mortensen en indsats, som der kan skrues op for.

"Klimarådet konstaterer, at omstillingen af vores boligopvarmning til grøn varme er en af de lavest hængende frugter at plukke, og der med fordel kan skrues yderligere op for de politiske ambitioner for udskiftningen af naturgasfyrede boliger. Det er vi helt på linje med, og vores medlemmer gør allerede en kæmpe indsats i dag. Der kan dog tages flere midler i brug for at hjælpe konverteringsindsatsen yderligere på vej," siger Kim Mortensen.

Sæt fjernvarmen fri

Ordet regulering fremgår i gennemsnit knap en gang per side i Klimarådets statusrapport, men når det fremgår, er det i altovervejende grad i forbindelse med EU.

Ifølge fjernvarmen er det dog en helt anden regulering, som der skal fokuseres på, hvis der skal sættes turbo på den grønne omstilling i sektoren. Her fremhæver Kim Mortensen den sædvanlige kæphest i fjernvarmen.

"Det er bydende nødvendigt, at fjernvarmeselskaberne har regulatorisk frihed til at foretage nye, grønne investeringer. Indførelsen af indtægtsrammer og benchmarking vil være en bremseklods for den fortsat grønne udbygning med eksempelvis store varmepumper, geotermi og overskudsvarme," siger Kim Mortensen.

Sæt fart på CCS

CO2-fangst og lagring kan ifølge regeringen opnå knap halvdelen af den fornødne CO2-reduktion frem mod 2030.

Uden en konkret strategi og afsatte midler udover den markedsbaserede tilskudspulje, der blev vedtaget med klimaaftalen for energi og industri, har Klimarådet vurderet, at det er tvivlsomt, hvorvidt det potentiale kan blive indfriet inden 2030.

Her skyder fjernvarmen dog brystet frem på ryggen af ugens C4-samarbejde, hvor bl.a. Ørsted, ARC og Vestforbrændingen er gået sammen i et storstilet CCS-samarbejde, der stiler efter en CO2-reduktion på 3 mio. ton i 2030.

"CCS og CCU rummer også et kæmpe potentiale for fjernvarmen, der kan overtage overskudsvarmen fra anlæggene og dermed bidrage til at reducere de økonomiske tilskud til projekterne. Så ikke alene kan vi indfange CO2, vi kan også nyttiggøre den ellers spildte energi, der kan laves til grøn varme. Det rummer fantastiske perspektiver, men vi skal snart i gang, hvis vi skal realisere ambitionerne i henhold til 2030-målet. Og det kræver en national strategi," siger Kim Mortensen.

Bakker op om CO2-afgift

Hvis CCS for alvor skal blive relevant i Danmark, kræver det dog også, at en af Klimarådets fremmeste anbefalinger, en generel CO2-afgift, bliver realiseret. Det forslag bakker Dansk Fjernvarme derfor helhjertet op om.

I går blev der nedsat en ekspertgruppe med tidligere overvismand og nuværende professor ved Aarhus Universitet, Michael Svarer, i spidsen, som skal undersøge netop, hvordan en generel CO2-afgift kan skrues sammen.

Kommissionen skal aflevere sine resultater ved årets udgang, hvorefter en CO2-afgift skal forhandles i 2022. Reelt kan en CO2-afgift dog ende med først at blive implementeret i 2030.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Grøn renoveringsbranche opfordrer til brug af lavthængende frugter i klimaindsats

CO2-gevinst fra affaldsaftalen hviler ifølge Klimarådet på usikker grund

Klimarådet sår tvivl om danske CCS-planer

Klimarådet dumper regeringens foreløbige klimaindsats