Finanssektoren har en afgørende rolle, hvis verden skal nå at omstille sig i kampen mod klimaforandringer. Sådan lyder budskabet fra Sasja Beslik, der er direktør og chef for udviklingen inden for ansvarlige investeringer hos den schweiziske kapitalforvalter J. Safra Sarasin.

Sasja Beslik har i årevis arbejdet for den nordiske storbank Nordea og stået i spidsen for at sikre, at bankens investeringer var ansvarlige. Her var han lidt af en superstjerne med mere end 100.000 følgere på Twitter og meget klare udmeldinger om, hvad Nordea mente var social ansvarligt og bæredygtigt. Han var involveret i sortlistningen af Facebook i 2017 og heller ikke bleg for at indrømme, at han mente, at bankens retningslinjer inden for investeringer i f.eks. kulindustrien var for uambitiøs.

For et år siden skiftede han til den schweiziske bank og kapitalforvalter J. Safra Sarasin. Investeringsbanken har færre milliarder under forvaltning end Nordea, men den har til gengæld i årevis arbejdet målrettet med bæredygtige investeringer. I 2019 blev banken valgt som verdens bedste inden for social ansvarlig private banking, og i midten af maj gav banken så et decideret klimaløfte.

"Vi vil have et CO2-neutralt afkast i 2035. Det er meget ambitiøst. Jeg har brugt de seneste seks måneder på at arbejde på en plan for, hvordan vi kan nå dertil inden 2035," siger Sasja Beslik.

Grønne investorer er kommet bedst gennem krisen 

Løftet er usædvanligt. En række institutionelle investorer, heriblandt Nordea Liv & Pension, er gået med i sammenslutningen Net Zero Asset Alliance, der offentligt har forpligtet sig til at omstille investeringsporteføljerne, så de i 2050 ikke udleder drivhusgasser.. Men blandt de nordiske banker har Danske Bank f.eks. blot besluttet, at man senest i 2023 vil sætte et mål for CO2-udledningen fra bankens virksomhedslån.

Og det er heller ikke let at finde metoden til at nå målet, erkender Sasja Beslik. Ud af de 1.125 mia. kr, som banken har under forvaltning, skal en tredjedel allokeres i nye investeringer, hvis afkastet skal gøres C02-neutralt, men det har banken så 15 år til langsomt at eksekvere på.

"Det betyder bl.a., at vi ikke længere investerer i nye kulprojekter. Det betyder også, at vi holder et tæt øje med virksomhedernes målsætninger for, hvordan de sikrer, at de selv lever op til målsætningen fra Paris-aftalen. For os handler det om at vælge de gode virksomheder, som tager de rigtige valg klimamæssigt, og at droppe dem, som ikke lever op til deres ansvar og derfor ender på en forkert bane," siger Sasja Beslik.

Han har de sidste seks måneder har arbejdet målrettet på at udvikle et datadrevet værktøj til at sammenligne og vurdere, hvor langt de enkelte virksomheder er fra at leve op til Paris-aftalens mål om at begrænse CO2-udledning til et niveau, hvor den globale temperaturstigning i 2030 kun når 2 grader - og helst kun 1,5 grader.

Sasja Beslik er selv 47 år, født i Bosnien, flygtet til Sverige som ung voksen under borgerkrigen i 90’erne og uddannet inden for økonomi og journalistik fra Stockholm Universitet. Men det er hans skarpe holdninger til ansvarlige investeringer, der har gjort ham kendt i finanssektoren. Og dem har han stadig, selvom han i dag arbejder i Zürich. Han understreger flere gange, at han ikke ønsker at kommentere på de nordiske bankers tilgang til ansvarlige investeringer, men han lægger ikke skjul på, at han anser det for en nødvendighed, at finanssektoren overordnet set skubber på udviklingen.

"Man kan godt diskutere, om det er mangel på lederskab, når finansvirksomheder ikke sætter sig et mål på dette område. For de finansielle virksomheder er helt centrale, hvis verden skal nå at levere den klimamæssige omlægning, der er nødvendig. Hvis ikke finanssektorens penge flytter med og skubber på for klimaomlægning, så når vi det ikke i tide. Vi når det simpelthen ikke. Det er ligegyldigt, hvad den danske regering gør. Det er ligegyldigt, hvad den svenske regering gør. Det kan være godt og symbolsk, men det er finanssektorens penge, der bliver afgørende for, om vi når målene," siger han.

Det er den schweiziske kapitalforvalters kunder, der har presset på for et decideret klimaløfte, og Sasja Beslik forventer, at den forandrede investeringsstrategi, der skal gennemføres de næste 15 år, kan gøres uden at gå på kompromis med afkastets størrelse. Måske kan kapitalforvalteren endda levere en bedre performance, siger Sasja Beslik.

Han understreger, at klimaforandringerne også medfører en række ganske konkrete risici for de finansielle virksomheder.

"Uanset hvordan den finansielle sektor ser på det, så er der risici relateret til klimaforandringer – og de er konkrete og finansielt mærkbare. Du kan mærke dem i olie- og gassektoren. Du kan mærke dem i energisektoren. Du kan mærke dem i ejendomssektoren. Du kan løbe, men du kan ikke gemme dig for disse risici," siger han og fortsætter:

"Tag bare Holland som eksempel. De er langt fremme på dette område, men de vil også være i store problemer, hvis havene stiger med en meter. Den brændende platform er anderledes der end i andre lande f.eks. i Norden. Og det har selvfølgelig en betydning for, hvor hårdt man presser på for omstillingen."

Pensionsselskab sætter yderligere 300 mio. kr. i grønne investeringer

Danske virksomheder skal investere 400 mia. kr. for at nå klimamålene

Grønne obligationer giver billigere lån til flere virksomheder

Coronakrisen har vist grønne investeringers værd – flere milliarder kan være på vej