Stort mørketal for antallet af hjemsendte med lønkompensation

Ifølge tal fra Erhvervsministeriet er omkring 150.000 sendt hjem med lønkompensation, men det tal er langt højere, viser en ny rundspørge fra Dansk Industri.
Foto: Brian Karmark/ERH
Foto: Brian Karmark/ERH

Danske virksomheder har sendt 222.000 hjem med lønkompensation, og virksomhederne planlægger at sende yderligere 37.000 hjem.

Det er cirka 100.000 mere end ministeriets officielle tal over, hvor mange privatansatte virksomhederne indtil nu har sendt hjem, skriver Børsen på baggrund af en undersøgelse fra DI.

“Det viser, at utroligt mange mennesker bliver hjulpet af lønkompensationsordningen. Vi vidste godt, at der ville være et behov for en sådan ordning, men det er blevet en langt større ordning, end nogen af os havde forventet og frygtet,” siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI til Børsen.

Samlet set betyder, det at 14 procent af alle privatansatte vil blive hjemsendt, men tallet kan risikere at stige mere endnu, vurderer DI overfor Børsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie PolicyWatch)

Staten har udbetalt lønkompensation for milliarder

Erhvervsministeren lover hastighed i hjælp til erhverv 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også