CleantechWatch

Sådan bliver EU's klimaplaner forsinket af corona

Flere af EU-Kommissionens initiativer for at gøre Europa til et CO2-neutralt kontinent bliver forsinket på grund af coronakrisen. Få overblikket her.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har været nødt til at udskyde nogle initiativer på klimaområdet på grund af coronakrisen. | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

BRUXELLES

Coronakrisen er det altoverskyggende punkt på dagsordenen i øjeblikket, og det betyder, at EU-Kommissionens store svendestykke, Den Europæiske Grønne Pagt, er røget lidt i baggrunden.

Onlinemediet Euractiv har fået fingrene i en rapport fra kommissionen, hvor det fremgår, hvilke initiativer der bliver fastholdt, og hvilke som bliver udskudt på grund af coronakrisen.

Et af de vigtige punkter i planen har været gennemsynet af EU's 2030-mål for, hvor meget CO2-udledningen skal reduceres. I dag er det mål på 40 pct., men kommissionen har varslet, at den vil undersøge, om det kan hæves til 50 pct. eller helt op til 55 pct.

Den undersøgelse forventes at blive afsluttet i tredje kvartal i år, men kommissionen skriver i dokumentet, at der vil være længere tid til at foretage analysen, fordi klimatopmødet COP26 i Glasgow er blevet udskudt.

Derudover regner kommissionen stadig med at præsentere en ny strategi for bæredygtig finans til efteråret, ligesom den også planlægger at fremsætte en form for strategi eller handlingsplan for renovering, hvilket ifølge dokumentet også skal hjælpe til at give økonomien et løft i kølvandet på coronakrisen.

Der er dog en stribe initiativer, som enten bliver forsinkede, eller som muligvis bliver forsinkede. Dem kan du se i faktaboksene herunder.

Mere fra CleantechWatch

Jysk kommune når affaldsmålsætning otte år før tid

Et år efter at den nye affaldsordning trådte i kraft i Hedensted Kommune, har borgerne reduceret mængden af restaffald fra 713 ton til 307 ton pr. måned. Alligevel mener borgere, at der er plads til forbedringer, viser evaluering.

Vandværker på Nordfalster slår ledningerne sammen

To fusioner er på vej på Nordfalster: Alstrup-Guldborg Vandværk ønsker at gå sammen med Lundby og Omegns Vandværk. Desuden indstiller Sundby Vandværks bestyrelse at nedlægge vandværket og blive en del af Nyskole Vandværk.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs