Klimarådet fremlægger stor plan for 70 procent-målet

Klimarådet præsenterer mandag formiddag sine anbefalinger frem mod målet om 70 procent CO2-reduktion.
Klimarådets rapport fremlægges på et pressemøde med titlen "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark".
Rådets formand, Peter Møllgaard, præsenterer sammen med de øvrige rådsmedlemmer rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger.
Klimarådets anbefalinger bliver samtidig startskuddet til de politiske forhandlinger på Christiansborg om en klimahandlingsplan.
I næste uge, den 16. marts, kommer regeringens 13 klimapartnerskaber, herunder energi- og forsyningssektoren, fødevare- og landbrugssektoren samt luftfartssektoren, med deres anbefalinger.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)
De Radikale fastholder klima-trussel mod regeringen
Dan Jørgensen indkalder til forhandlinger om klimahandlingsplan