CleantechWatch

Internt ministernotat sår tvivl om effekten af klimatiltag på finansloven

Notat rejser tvivl om klimaeffekten ved at udtage lavtliggende landbrugsjord - et tiltag, der er sat to milliarder kroner af til i finansloven.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Miljø- og Fødevareministeriets embedsmænd sår nu tvivl om et af de mest populære virkemidler til at sænke landbrugets klimabelastning.

Det fremgår af et udkast til en orientering af fødevareminister Mogens Jensen (S) fra Landbrugsstyrelsen i slutningen af oktober, som Altinget har fået aktindsigt i.

Notatet viser, at forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord – den såkaldte emmissionsfaktor – sandsynligvis ikke er korrekt.

Embedsværket stiller derfor spørgsmålstegn ved, om udtagning af landbrugsjord – som rød blok har afsat to milliarder til over de næste ti år i finansloven – er ligeså effektivt, som hidtil antaget.

"Landbrugsstyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at en lavere emmissionsfaktor for kulstofrige jorder sandsynligvis vil have implikationer for omkostningseffektiviteten af udtagning af dårligt drænede kulstofrige jorde som klimavirkemiddel," lyder det i udkastet til ministerorienteringen ifølge Altinget.

Udledningerne kan være overvurderet for hovedparten af de kulstofrige lavbundsjorde, fremgår det af udkastet til notat.

Udtagning af lavbundsjorde har længe været anset som et af de mest centrale klimaredskaber i landbruget, og blandt andet derfor foreslog Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer også en stor udtagning af landbrugsjord i februar.

Det er også nævnt i forståelsespapiret som et redskab, regeringen vil gøre brug af, og der er allerede afsat to milliarder kroner i finanslovsaftalen til formålet.

Men Landbrugsstyrelsen konstaterer i notatet, at der er "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler i forbindelse med en klimahandlingsplan", hvis ikke behovet for mere viden bliver dækket. Og at det vil kræve "flere års studier" at få den nødvendige viden på området.

Ministerorienteringen ender dog med at blive ændret. I starten af november beder ministeriet nemlig om, at Landbrugsstyrelsen ændrer notatet:

"Det bør tydeliggøres i cover (notatet, red.), at der kan arbejdes videre med udtagning af lavbundsjorde i nuværende ordning, og at dette fortsat er omkostningseffektivt i forhold til mulige handlinger i landbruget," lyder det.

I en intern mailkorrespondance i Landbrugsstyrelsen forklarer en embedsmand den nye bestilling med, at departementet er bekymret for det første notat.

"Konkret er (medarbejders navn, red.) bekymret om, som sagen er fremlagt i vores notat, at den kan blive en show-stopper for lavbundsordningen – og det skal den jo helst ikke være," lyder det i mailen ifølge Altinget.

I den ændrede orientering til ministeren bliver det blandt andet konstateret, at "den nye viden fra AU (Aarhus Universitet, red.) ikke ændrer ved, at udtag af kulstofrige lavbundsjorde er et brugbart klimavirkemiddel" med henvisning til, at der "fortsat er et stort omfang arealer, der er veldrænede, (som man derfor vil have en god effekt ved at udtage)".

Altinget har spurgt fødevareminister Mogens Jensen (S), hvorvidt han kan vide sig sikker på, at de to milliarder kroner, der er sat af på finansloven til at tage klimabelastende lavbundsjord ud af produktion, er brugt effektivt?

Men svaret kommer fra Miljø- og Fødevareministeriet:

"De to milliarder kroner er afsat – men hvordan de konkret anvendes skal parterne mødes om i 2020, når der ligger et fagligt bud på en hensigtsmæssig udmøntning. Ministeriet er ikke i tvivl om, at det fortsat er en klog udmøntning, der vil få en væsentlig effekt," skriver ministeriet i en mail til Altinget.

DF’s klimaordfører Morten Messwerschmidt kalder de nye oplysninger "stærkt bekymrende".

"Det her stiller hele spørgsmålet om udtagning af lavbundsjorde i et helt andet lys. Derfor er det klart, at vi bliver nødt til at få ministeren på banen, sådan at vi kan få undersøgt økonomien ved det her tiltag til bunds," siger han til Altinget.

Finansloven er vedtaget med stort flertal i Folketinget

Finanslov reducerer drivhusgas med én procent 

Mere fra CleantechWatch

Re-Match opnår fuldtegning i aktieudbud på få timer

"Vi er yderst tilfredse med den positive udvikling her til morgen, der gør, at vi allerede er nået hertil," siger Laurits Bach Sørensen, bestyrelsesformand i Re-Match, som dermed er et skridt tættere på den børsnotering, virksomheden har genoptaget arbejdet imod.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job