CleantechWatch

EU-lande vil bekæmpe klimaforandringer fra rummet

EU-landene vil skabe et bæredygtigt Arktis og styrke forskningen i grøn omstilling både på kloden og i rummet.

Copernicus Weather Room | Foto: Andrew Brookes

Den grønne omstilling skal også gælde i rummet, og det skal gavne klimakampen på kloden.

EU-landene vedtog fredag en række konklusioner om rumløsninger, der skal sikre et bæredygtigt Arktis.

Det betyder, at EU-landene vil styrke forskningen og satellitovervågning omkring Arktis og dermed gøre os bedre i stand til at bekæmpe klimaforandringerne.

"De satellitter, vi bruger, kan være med til at overvåge havis, havstrømme og være med til at lave prognoser for klimaforandring," forklarer Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) efter rådsmødet i Bruxelles.

EU har flere forskellige rumprogrammer, herunder Copernicus, der bruges til at indsamle data om blandt andet klimaforandringer, men der er områder i og omkring Arktis, der stadig ikke er fuldt dækket.

EU-landene vil igennem et øget satellitnetværk have Copernicus-programmet til eksempelvis at måle havtemperatur og CO2-udledning.

Men en udvidet dækning og flere satellitter kan også udgøre et problem. Det er ikke kun på kloden, hvor det kan flyde med skrald. Det kan det også i rummet.

Det udgør et pladsproblem, så derfor vil landene også rykke den grønne omstilling uden for atmosfæren og rydde op i jordens rumskrald.

"Jeg synes, det er meget klassisk, at vi i EU tager noget ansvar for at rydde op efter os selv, og at vi sikrer os, at de ting, vi gør, også er bæredygtige," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Der er for nuværende ingen konkret ramme for, hvor meget skrald der skal ryddes op. Der er heller ikke en tidshorisont på projektet.  Det bekræfter ministeren.

I kraft af Rigsfællesskabet er Danmark en arktisk stat, og øget fokus på Arktis kan give et udvidet kommunikationsnet.

Det er fordelagtigt for mere end klimaforskning og indsatsen i Arktis, da det også kan have effekt på danskernes hverdag, lyder det fra ministeren.

Betyder det så eksempelvis, at man får bedre dækning på fjerne marker eller i Cityringen i København?

"Det er noget af det, vi kan med det. Men nanosatellitter og anden teknologi kan også bruges i hverdagen i forbindelse med vores flytrafik," siger Ane Halsboe-Jørgensen.

EU-landene opfordrer igennem konklusionerne Kommissionen og GNSS-Agenturet, der består af satellitprogrammerne Egnos og Galileo, til at samarbejde aktivt med Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

EU har i 2020 valgt at udvide budgettet for Egnos og Galileo med 74,8 procent sammenlignet med sidste år.

Der er således afsat 1,2 milliarder euro - svarende til lige under 9 milliarder kroner - til satellitprojekterne Egnos og Galileo i 2020.

Franskmand skal stå i spidsen for EU's overvågning af klimaændringer og atmosfære 

Minister: Den grønne omstilling skal være fokus i vores forskning og innovation

Forskningsreserve giver 1,5 milliard til grøn forskning 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs