EU-Parlamentet erklærer undtagelsestilstand for klimaet

Miljø og klima skal øverst på dagsordenen, når det handler om lovgivning, lyder det fra EU-Parlamentet. Det vækker glæder hos Nikolaj Villumsen (EL), der er koordinator i den rød-grønne venstrefløjsgruppe i EU-Parlamentet.
Foto: Pexels
Foto: Pexels
Af Ritzau

EU-Parlamentet har i en resolution torsdag erklæret undtagelsestilstand for klimaet.

Til stående applaus fra flere parlamentarikere har EU-Parlamentet vedtaget en resolution om "the climate and environment emergency" - miljø- og klimakrisen. 

Det vækker glæder hos Nikolaj Villumsen (EL), der er koordinator i den rød-grønne venstrefløjsgruppe i EU-Parlamentet.

"Grundlæggende har vi sagt, at klimaet skal have absolut første prioritet. Det, vi har set starten på her, er et grønt flertal. Det er forhåbentlig noget, der kan holde ved," siger Nikolaj Villumsen.

Parlamentet opfordrer med resolutionen blandt andet til, at EU-Kommissionen og andre aktører til at sætte klimaet øverst på dagsordenen.

I samme ombæring stemte parlamentarikerne også om en resolution forud for FN's klimamøde, COP 25, i december. 

Parlamentet opfordrer blandt andet til, at EU reducerer emissionerne med 55 procent i 2030 for at blive klimaneutrale i 2050.

Beslutningen om at erklære klima- og miljøkrise blev vedtaget med 429 stemmer for, 225 stemmer imod og 19 hverken for eller imod. 

Resolutionen har fået opbakning fra en majoritet af parlamentet, men der har været en titelrelateret detalje, som har rejst bekymring hos EU-Parlamentets største gruppe, EPP. 

Gruppen ville nemlig have ændret ordet "emergency" til "urgency". 

Ordet "emergency" oversat til en række af medlemmernes modersmål vækker negative følelser for nogle af gruppens medlemmer.

Det er blandt andet, fordi flere forbinder undtagelsestilstand med Adolf Hitlers tilkommen til magten tilbage i 1930'erne, forklarer Pernille Weiss (K).

Hun understreger dog, at EPP er klar til at handle for klimaet, selv om hun gerne så en præcisering fra klimaundtagelsestilstand til klimakrise.

"Det handler om at bruge ordene i den rigtige facon. Vi er enige om, at der en klimakrise. Vi er enige om, at der skal laves politik nu. Og vi er enige om, at vi har et presserende behov for at lave politik, der virker," siger Pernille Weiss.

Nikolaj Villumsen ser dog anderledes på det og mener, at det er en vigtig detalje fremadrettet, selv om han erkender, at kampen på ord er symbolsk.

"Der er ekstrem stor forskel på, om man siger undtagelsestilstand eller krise. Den her kamp er på sin vis symbolsk, men den er vigtig, i forhold til de fremtidige kampe vi skal have," siger Nikolaj Villumsen.

COP25 bliver holdt i Madrid fra den 2. til den 13. december.

EU-professor: Nu vil EU-Kommissionen gå i krig med klimaet

FN-rapport: Klimaindsatsen skal femdobles 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også