Både regeringens støttepartier i rød blok, De Konservative og de grønne organisationer har krævet, at den kommende klimalov indeholder et delmål for 2025 - og ikke blot et mål for 2030, hvor CO2-udslippet skal skæres 70 procent.

Men delmålet er ikke med i det udkast, som klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har givet partierne i forhandlingernes slutspurt.

Det vækker stor skuffelse hos den konservative klimaordfører, Mette Abildgaard.

Der står i teksten, at man hvert femte år skal sætte et nyt tiårigt mål, men første gang fra 2025. Altså sådan, at man i 2025 sætter et mål for 2035.

"Men det er afgørende for os, at der skrives et 2025-mål ind. Det skal sætte fokus på, at der skal handling til nu - og at den klimahandlingsplan, vi skal lave i foråret, også leverer løsninger, som gør, at vi kommer i gang," siger Abildgaard.

Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, har hele tiden været imod forpligtende delmål bortset fra 2030 og klimaneutralitet i 2050.

"Hvis vi får de femårige delmål ud, har vi fjernet de værste tidsler. Vi er bange for, at det fører til kortsigtede løsninger, som gør den grønne omstilling uforholdsmæssigt dyr, eksempelvis uhensigtsmæssig brug af biomasse," siger Thomas Danielsen og fortsætter:

"Venstre anbefaler, at man i stedet for juridisk bindende delmål hvert femte år udarbejder en ny klimahandlingsplan med tiårigt sigte. I 2020 en handleplan for 2030, i 2025 laver man en handleplan for 2035, og så videre. Det er i overensstemmelse med, hvad Klimarådet anbefaler."

Venstre ønsker heller ikke forpligtende sektormål for bestemte erhverv, eksempelvis landbrug eller transport, da partiet ønsker større fleksibilitet.

S åbner kattelem for udskældt manøvre i ny klimalov

FN-rapport: Klimaindsatsen skal femdobles