CleantechWatch

Maersk om ambitiøs CO2-plan: Vi risikerer at brænde fingrene uden politisk handling

Uden politisk handling risikerer det danske containerrederi Maersk at brænde fingrene på sin ambitiøse klimaplan, siger bæredygtighedschef og chefrådgiver på klimaområdet. Klima-spørgsmålet er også højt på agendaen hos investorerne.

Eleonora Mærsk er et af verdens største containerskibe. Hun kan transportere 153.000 tons og sejler mellem Europa og Asien. Her befinder hun sig i tåge mellem Rotterdam og Bremerhaven. | Foto: Mie Brinkmann

Maersk risikerer at brænde fingrene på sin ambitiøse klimaplan, hvor rederiet har sat sig et mål om en blive CO2-neutrale i 2050, hvis ikke politikerne følger op med lovgivning, der understøtter Paris-aftalen.

Sådan lød udmeldingen fra John Kornerup-Bang, Head of Sustainability Strategy Shared Value i Maersk, på en konference i Udenrigsministeriet i sidste uge.

På konferencen fortalte John Kornerup Bang om Maersks klimaambitioner, og hvordan rederiet arbejder med forskningsbaserede mål i arbejdet med at reducere selskabets CO2-emissioner. Her fortalte han desuden, at Maersk oplever, at interessen fra store institutionelle investorer for rederiets klimaambitioner er øget betydeligt.

Hvis politikerne ikke følger op med politiske rammeværker, der driver økonomien i den retning, så er det helt givet, at vi risikerer at brænde fingrene som ledere

John Kornerup-Bang, Head of Sustainability Strategy Shared Value i Maersk

Dialogen med investorerne handler især om de risici, der er forbundet med, at Maersk befinder sig i førerfeltet i shippingbranchen med sin plan om at sænke sin udledning af CO2 til netto nul i 2050.

"Det handler for dem (investorerne, red.) rigtig meget om, hvorvidt vi har styr på det her som et risikoområde. Og det er ikke sådan, at bare fordi man har sat sig et nulmål og man har alignet med klimavidenskaben, så har man elimineret risikoen i den plan. Den er fyldt med risici. Det er bare nogle andre risici. For det mål vi har sat, og de forretningsmæssige beslutninger og de investeringer, vi kommer til at lave efter det mål, er jo klart de rigtige, hvis verden bevæger sig under to grader," sagde John Kornerup-Bang.

"Hvis verden ikke gør det, hvis politikerne ikke følger op med politiske rammeværker, der driver økonomien i den retning, så er det helt givet, at vi risikerer at brænde fingrene som ledere."

Ulemper ved at være firstmover

Derfor handler det for investorerne ifølge Maersk-chefen om, hvordan Maersk sikrer sig, at rederiet ikke ligefrem får en firstmover-ulempe.

"Der er risiko forbundet med at flytte sig som leder, ligesom der risiko ved ikke at flytte sig. Det er bare nogle andre risikobilleder," lød det fra John Kornerup-Bang.

Investorerne er samtidig begyndt at stille spørgsmål til de store vejmæssige forandringer, som især shippingbranchen i disse år oplever, fortalte John Kornerup-Bang. Flere rederier har på det seneste fortalt, hvordan ekstremt vejr og forsinkelser mere end nogensinde er blevet en udfordring og en udgift for skibsfarten i takt med, at klimaet forandres.

"Der er også kommet med fokus fra investorsiden inden for de seneste to år på risici, der er forbundet med påvirkningen af fysiske klimaforandringer. Har vi styr på det, ved vi, hvad de er, hvad med vores supply chains og så videre? Det er et ret kompliceret spørgsmål, men der ligger også en masse dialog der," sagde han.

H&M-aftale er en milepæl

Det var i slutningen af sidste år, at Maersk annoncerede, at rederiet forpligter sig til at reducere sin nettoudledning af CO2 til nul i 2050.

Siden hen har John Kornerup-Bang uddybet over for ShippingWatch, at det med klimaplanen skal være helt slut med at bruge brændstof som olie og gas på Maersks skibe i 2050.

Med sit mål er Maersk mere ambitiøs end IMO's tilsvarende plan på klimafronten. Medlemslandene af FN's søfartsorganisation blev i foråret 2018 enige om en plan, der som minimum sigter mod en halvering af drivhusgasserne i 2050 målt i forhold til 2008. Og dernæst en udfasning mod nul hurtigst muligt.

Ifølge John Kornerup-Bang ser Maersk "et klart momentum" på klimadebatten i shippingindustrien, og især Paris-aftalen fra 2015 har været et "uvurderligt skridt" i forhold til klimaarbejdet i IMO, sagde han.

En lille milepæl hos Maersk er et samarbejde med tøjkoncernen H&M. I jagten på at blive CO2-neutral vil udvalgte Maersk-skibe sejle på en blanding af brugt madolie og det traditionelle heavy fuel olie, som mange skibe sejler på.

Den første kunde, som benytter sig af Maersk-skibene, er H&M, som ifølge John Kornerup-Bang betaler en overpris for de CO2-neutrale transporter.

"Vi har solgt de førte carbonneutrale containertransporter. Det er mig bekendt første gang i containerskibsfartens historie, at der er lagt en price premium for klimarelateret transport," sagde han på konferencen.

John Kornerup-Bang fortalte, at Maersk har brug for, at flere kunder efterspørger den slags transporter.

"Vi skal bruge mere efterspørgsel, ellers kan vi ikke skalere det her," lød det.

Klimatopmøde skuffede

Maersk og John Kornerup-Bang var tidligere på året ude med en kritik af udviklingen i IMO's klimakomite, MEPC.

Kritikken fra rederiet kom efter det seneste møde i komiteen i maj. Her var det på forhånd ventet, at medlemslandene i IMO ville lægge sig fast på nogle bud på, hvordan shippingindustrien kan reducere udledningen af drivhusgasser på den korte bane.

Vi skal bruge mere efterspørgsel, ellers kan vi ikke skalere det her

John Kornerup-Bang, Head of Sustainability Strategy Shared Value i Maersk

Men medlemsstaterne kunne ikke nå til enighed om, hvilke metoder, der er de bedste til at nedbringe udledningen på den korte bane, og i stedet blev diskussionerne udskudt.

"Hvad angår de konkrete metoder er vi ikke tilfreds med manglen på fremdrift på disse møder. Næste MEPC ligger to år efter vedtagelsen af IMO's CO2-mål. Det er tid til at accelere fremgangen på konkrete metoder, der kan sikre den nødvendige omstilling til nul (udledning af CO2, red.)," sagde John Kornerup Bang.

Omvendt var Maersk tilfredse med, at medlemslandene i IMO blev enige om at fremrykke effektivitetskravene til nye skibes design for at gøre dem mere miljøvenlige.

De såkaldte EEDI-krav, som de hedder, til nye skibe øges således fra 30 til 40 pct. og fremrykkes til 2022 fra 2025. De skærpede krav gælder syv skibstyper, herunder containerskibe, LPG og LNG-skibe.

Danmarks nuværende klimakurs er milevidt fra regeringens mål

Finansloven vil afsløre første klimatiltag fra regeringen 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs