FLSmidth siger farvel til omkring 500 medarbejdere

Tilbageholdenhed i mineindustrien betyder, at FLSmidth fyrer 500 ansatte – herunder 80 medarbejdere på hovedkontoret i Valby.
FLSmidths topchef, Thomas Schulz, siger farvel og tak til omkring 500 ansatte. | Foto: Lars Krabbe/ERH
FLSmidths topchef, Thomas Schulz, siger farvel og tak til omkring 500 ansatte. | Foto: Lars Krabbe/ERH
Ritzau Finans

På grund af tilbageholdenhed i mineindustrien siger FLSmidth farvel til omkring 500 ansatte. Det oplyser selskabet tirsdag morgen i en meddelelse til fondsbørsen.

"Vi har en sund pipeline i vores forretning, men desværre er reduktionerne en nødvendighed med et vigende globalt marked for store kapitalinvesteringer i 2019 og krav til løbende at forbedre vores egen effektivitet som virksomhed," siger topchef Thomas Schulz i en kommentar.

80 af medarbejderne er tilknyttet hovedkontoret i Valby, mens de resterende er fordelt på regionale kontorer verden rundt.

FLSmidth har omkring 11.400 ansatte og reducerer altså sit medarbejderantal med omkring 4 pct.

Selskabet fortalte allerede ved offentliggørelsen af sit regnskab for tredje kvartal 2019, at udviklingen i industrien ville betyde "forbedringstiltag".

Der blev her afsat 150 mio. kr. til projekter, der skal forbedre driftsindtjeningen på EBITA-niveau i koncern med 100 mio. kr. om rådet fra 2020.

Her fortalte topchef Thomas Schulz, at der ikke blev planlagt med særskilte personaleafskedigelser, men det er det altså endt med.

"Vi annoncerede i forbindelse med tredje kvartal 2019, at det ville blive nødvendigt at justere forretningen, og det er det, vi nu gør for at sikre en sund udvikling på den lange bane," siger han tirsdag i meddelelsen.

FLSmidth-aktien falder efter kort tids handel 2,6 pct. oven på annonceringen er fyringerne til 252,30 kr. på børsen i København.

Miljø er både en hindring og en mulighed for FLSmidth 

Den grønne omstilling har ramt FLSmidths omsætning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også