Ingeniørforening drømmer om bedre vilkår for rådgivere i Kina efter ny EU-aftale

Danske rådgivere har før brændt nallerne i Kina, men nu håber Foreningen af Rådgivende Ingeniører, at EU's forestående investeringsaftale med Kina kan være en trædesten på vejen mod bedre forhold for medlemmer, der udfører opgaver i landet.
Foto: PR / FRI
Foto: PR / FRI

Den omfattende investeringsaftale, som EU-Kommissionen og den kinesiske regering gav hånd på kort før nytår, kan på sigt være et vigtigt skridt mod at fjerne noget af den aversion, der hidtil har kendetegnet danske rådgiveres forhold til det kinesiske marked.

Det vurderer Henrik Garver, adm. direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, hvis medlemsskare blandt andet tæller Rambøll, Cowi og Norconsult.

"Ved at lave en aftale, der fjerner usikkerhed, øger transparensen og sikrer et bedre regelgrundlag, får man fjernet nogle af de risici, der er forbundet med at arbejde i Kina," siger Henrik Garver.

Investeringsaftalen, der er blevet døbt EU-China Comprehensive Agreement on Investment, har været undervejs siden 2014, og ifølge aftaleteksten forpligter Kina sig blandt andet sig til ikke at "forbyde adgang eller indføre nye diskriminerende fremgangsmåder" over for europæiske virksomheder inden for en række sektorer, herunder miljøservices.

Derudover skal Kina skabe "gennemsigtighed" i forhold til kinesiske statsstøtteordninger og gøre det "lettere for europæiske virksomheder at få tilladelser og gennemføre administrative procedurer" i landet, fremgår det af aftalen.

Henrik Garver understreger, at han endnu ikke har fået læst det foreliggende aftalepapir igennem i detaljer. Men såfremt den lever op til det lovede og bliver godkendt af EU's instanser, kan det på sigt "være med til at gøre Kina til et mere attraktivt marked for danske ingeniører," mener han.

Blandede erfaringer

Om investeringsaftalen er nok til, at de danske rådgivende ingeniører på den korte bane for alvor kaster sig ind i det kinesiske marked, er Henrik Garver dog med egne ord "mere usikker på."

"Der har traditionelt været en vis berøringsangst i forhold til Kina, efter at nogle virksomheder har været inde og brænde fingrene. Og hvis man står som ingeniør og har en afvejning af, om man skal kaste sig over et miljø- eller klimaprojekt i USA under Joe Biden kontra at forsøge at bygge noget op i Kina, så tror jeg, der er flere, der stadig vil kigge mod Nordamerika," siger direktøren.

Han påpeger, at flere danske rådgivere så småt er begyndt at se større fornuft i samarbejdsaftaler i Kina, og blandt andre Rambøll, Cowi, Niras og Nordiq Group har vundet opgaver inden for byudvikling og grøn omstilling i Kina i løbet af de seneste år.

"Men når det kommer til de forretningsstrategiske overvejelser, vil Kina for en del virksomheders vedkommende ikke nødvendigvis være på paletten. Der er ganske enkelt mere interessante markeder," siger Henrik Garver.

En af udfordringerne, danske rådgivere historisk set er stødt på i Kina, har vedrørt uoverensstemmelser om, hvordan kontrakter skulle strikkes sammen og fortolkes i forbindelse med projekter, fortæller han.

"Der har basalt set udgjort en aversion for rådgivende ingeniører, at der har været usikkerhed i forhold til aftalevilkår. Hvad er det helt basalt for et kontraktgrundlag, man arbejder med?," siger Henrik Garver.

Et andet forhold, der også har ageret stopklods for danske rådgiveres sats på Kina – og som investeringsaftalen næppe råder bod på – er, at man i Kina ikke har tradition for at arbejde med rådgivning som separat leverance.

"Traditionelt har man i Kina ikke været vandt til at se entrepriseopgaver som adskilte i forskellige dele. Man køber i langt højere grad totalentrepriser i form af eksempelvis standardiserede fabriksprototyper," siger Henrik Garver.

Det har dermed været en selvstændig udfordring i Kina at sælge viden som primær leverance fremfor et fysisk produkt.

"Kunderne har simpelthen ikke altid kunne se, hvad det var, man betalte for, når man købte en rådgivningsopgave," siger direktøren, der dog påpeger, at man i Kina så småt er ved at få øjnene op for værdien af danske rådgiverkompetencer.

Og her kan investeringsaftalen udgøre et vigtigt skub på vejen.

"Hvis rådgivning i forbindelse med eksempelvis et broprojekt betyder, at man kan spare stål eller reducere klimaaftrykket, så er det noget, der vil have interesse. Det er noget, man er begyndt at have større fokus på i Kina," siger Henrik Garver.

DI forudser øget eksport af miljøservices i EU's investeringsaftale med Kina 

Rådgivere ser konkurrencefordele i at konkretisere verdensmål 

Rådgivende ingeniører sætter vækstrekord 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også