Pumpeproducent er flyvende efter bedre end ventet ordreindgang

Svenske Alfa Laval venter en højere efterspørgsel i andet kvartal.
Foto: Nikolaj Svennevig
Foto: Nikolaj Svennevig
af marketwire & cleantechwatch

Investorerne ser igennem fingre med en svag omsætning og indtjening for i stedet at fokusere på svenske Alfa Lavals bedre end ventet ordreindgang i årets første kvartal.

Det viser pumpeproducentens stigning på 8 pct. til 468,75 svenske kr. på børsen i Stockholm. 

Ordreindgangen er landet på 18,27 mia. svenske kr. i første kvartal, hvor analytikerkonsensus indsamlet af Bloomberg News lød på 16,6 mia. svenske kr.

Salget er steget 5,6 pct. til 14,91 mia. svenske kr. mod ventet 15,6 mia. svenske kr.

Den justerede driftsindtjening målt på ebita skuffes også ved kun at stige 2,1 pct. til 2,44 mia. svenske kr. mod ventet 2,59 mia. svenske kr.

I andet kvartal venter Alfa Laval en noget højere efterspørgsel end i første kvartal.

Alfa Laval afsluttede i slutningen af 2023 en flerårig fabriksflytning fra den britiske by Eastbourne syd for London til Kolding i Sydjylland. Det førte til 85 nye danske ansatte primært inden for produktion af pumpeløsninger til blandt andet fødevareindustrien, som tidligere beskrevet i CleantechWatch.

Forventningen er, at den danske fabrik kan fungere som et distributionscenter til kunder i lande som USA, Indien, Kina samt resten af Europa.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også