Danske forskere vil omdanne CO2 til bionedbrydelig plast

CO2 skal ændres fra et globalt miljøproblem til et vigtigt kemisk råstof. Det er kernen i et dansk projekt.
!Vi forestiller os en fremtid, hvor CO2 forvandles fra skadelig drivhusgas til uudtømmeligt råmateriale til fremstilling af materialer som plast,! siger Line Rold Tousgaard, projektleder i Teknologisk Institut. | Foto: Foto: Teknologisk Institut
!Vi forestiller os en fremtid, hvor CO2 forvandles fra skadelig drivhusgas til uudtømmeligt råmateriale til fremstilling af materialer som plast,! siger Line Rold Tousgaard, projektleder i Teknologisk Institut. | Foto: Foto: Teknologisk Institut
AF RITZAU

Et af klodens største miljøproblemer med CO2-udledninger kan omsættes til efterspurgte produkter som plast og tekstil, der ellers også slider hårdt på klodens begrænsede ressourcer.

Det er målet med et samarbejde mellem danske forskere og virksomheder, der vil omdanne indfanget CO2 til bionedbrydelig plast.

I en biologisk proces omdanner bakterier CO2 til et råmateriale for basiskemikalier, der bruges i blandt andet plastproduktion.

”Vi bruger CO2 til noget godt ved at kombinere naturlige bakterier, der spiser CO2, med det nyeste indenfor bioteknologi,” siger Torbjørn Ølshøj Jensen, stifter og adm. direktør i virksomheden Again.

Forvandling fra skadelig drivhusgas

Again er en klimateknologisk virksomhed udsprunget i 2021 af Danmarks Tekniske Universitet for at omsætte ti års forskning til industrielle produkter.

”Vi kan allerede nu lave nogle meget interessante kemikalier, der giver CO2 et helt nyt liv, og hvor den bliver en ressource i stedet for et affaldsproblem. Alle vores kemiske byggesten har kulstof i sig. Vores mantra er, at det helst skal komme fra CO2 og ikke fra fossil olie,” siger Torbjørn Ølshøj Jensen.

Projektleder Line Rold Tousgaard fra Teknologisk Institut er heller ikke bange for at slå et stort brød op.

”Vi forestiller os en fremtid, hvor CO2 forvandles fra skadelig drivhusgas til uudtømmeligt råmateriale til fremstilling af materialer, som vores samfund har brug for som plast,” siger hun.

Projektet Utilization of Carbon for Decarbonization er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og virksomhederne Again, Pond og Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability.

To fluer med ét smæk

I dag er verden helt afhængig af fossile råstoffer som olie til at producere blandt andet kemikalier til plastproduktion.

Samtidig er lagring i underjordiske depoter blandt de bedste bud på en løsning af CO2-problemerne, der truer klimaet.

Det nye projekt forsøger at slå to fluer med et smæk ved at lave eddikesyre og omdanne den til en kemisk byggesten til plastproduktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også