Mens Danmark tog hul på 2024 med regn og et historisk højt grundvandsniveau efter voldsomme nedbørsmængder i efteråret, har situationen siden årets begyndelse været noget anderledes i Catalonien.

Regionen gennemlever, hvad dens egen regering selv har kaldt ”den værste tørke i et århundrede”, og i februar erklærede myndighederne undtagelsestilstand i store dele af Catalonien.

For at imødegå manglen på drikkevand er det i hovedstaden Barcelona blevet bekendtgjort, at byens godt 1,6 mio. indbyggere fra juni i år skal slukke tørsten med afsaltet havvand fra et anlæg i Sagunto nær Valencia.

Samtidig har den spanske regering besluttet at kaste en halv mia. euro – godt 3,7 mia. kr. – efter to afsaltningsanlæg til at sikre den langsigtede vandforsyning i byen. 

”Det er regeringens forpligtelse at gøre alt for at hjælpe, hvor det er nødvendigt, for at garantere adgangen til drikkevand,” udtalte landets miljøminister Teresa Ribera på en pressekonference i Barcelona i februar, hvor etableringen af de to anlæg, som ventes i drift i 2028 og 2029, blev annonceret.

Barcelona er langt fra det eneste sted, hvor folkevalgte kaster store summer efter afsaltningsteknologi for at sikre vandforsyningen til sine borgere i takt med stigende klimaforandringer.

Ifølge analysehuset Global Water Intelligence er det ganske vist i dag blot 1 pct. af verdens forbrugte vand, der kommer fra afsaltning. Men regeringerne i Egypten, USA, Marokko og Italien har alle planer om at udvide deres kapacitet på området, skriver Financial Times. 

”Det er et marked i voldsom vækst,” konstaterer Michael Bjørn over for CleantechWatch.

Han bærer titlen ’Vice President for High Pressure Pumps’ i Danfoss’ Climate Solutions-division, der blandt andet leverer højtrykspumper til afsaltningsanlæg.

Forretningsområdet er endnu blandt de mindre i Danfoss-regi. Industrikæmpen offentliggør ikke selvstændige salgstal inden for afsaltningsteknologi, og Michael Bjørn ønsker ikke at komme ind på, hvad enheden i dag omsætter for. 

Men ifølge afdelingslederen har området præsteret tocifrede vækstrater i hver af de seneste tre regnskabsår.

”Og i to af vores vækstmarkeder voksede vi med omkring 50 pct. sidste år,” siger Michael Bjørn.

Ifølge Global Water Intelligence lå det globale investeringsniveau inden for afsaltningsteknologi i 2023 på godt 15 mia. dollar. Analysehuset spår, at det vil vokse til omkring 22,5 mia. dollar i 2028. 

”Det bliver jo nok stadig betragtet lidt som en bobler, men det er også så tilpas interessant, at det kan blive en voksenforretning i Danfoss-sammenhæng,” siger Michael Bjørn.

Urbanisering og voksende middelklasse

Han fremhæver Caribien, Sydeuropa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien-Pacific-regionen som områder med stort salgspotentiale.

”Der ligger et bredt bælte rundt om Ækvator, som selvfølgelig er et kæmpe marked for os. Dels fordi der kommer rigtig mange flere mennesker i de regioner. Der sker en urbanisering, og der kommer en stigende middelklasse, hvilket betyder, at vandforbruget stiger per capita,” siger Michael Bjørn.

Blandt de store pumpeproducenter finder man foruden danske Grundfos tyske KSB, amerikanske Flowserve og schweiziske Sulzer, der alle har mindre sats på afsaltningsløsninger. 

Dertil kommer Fedco med base i Michigan, der er specialiseret i højtrykspumper på linje med Danfoss.

Michael Bjørn, hvordan ser du jeres position i markedet?

”Grunden til, at vi ser det her som super interessant, er, at det er et marked i vækst. Det giver mere plads til flere spillere. Og så har vi den her lidt mere energivenlige teknologi med den aksiale stempelpumpe. Så vi er reelt set inde at forsøge at lave et teknologisk skift i markedet, hvor folk går over til vores teknologi. Og det går sådan set meget godt,” siger Michael Bjørn.

Miljøorganisationer kritiske

Den danske industrikæmpe begyndte så småt at gå ind på området i 00’erne. Her fandt man ud af, at virksomhedens såkaldte aksiale stempelpumpeteknologi, som oprindeligt blev udviklet i Danfoss’ hydraulikforretning, også kunne bruges til afsaltning.

Kort fortalt filtreres saltvandet gennem en membran, så halvdelen kommer ud som ferskvand, mens den anden halvdel kommer ud som en såkaldt ’brine’ – en opløsning med et højere saltindhold, som efterfølgende sendes tilbage i havet.

Netop restproduktet har været genstand for stor opmærksomhed hos miljøorganisationer, der har advaret om konsekvenserne for havmiljøet. 

Det skyldes, at brinen foruden et forhøjet saltindhold også ofte indeholder toksiner som kobber og klorin fra afsaltningsprocessen.

Ifølge Michael Bjørn er der bredt i afsaltningsindustrien konsensus om, at brinen skal håndteres, så der tages hensyn til miljøet.

”Det er simpelthen et spørgsmål om, at det bliver ledt langt nok ud i havet, så der kommer en bølge eller en strøm og tager det. Det handler om fokus på, at der ikke ledes noget tilbage i havet, som ikke er kommet derfra,” siger han.

”Men det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver ledt ud i strandkanten eller en lokal sø.”