Rockwool overgår forvent­nin­gerne og hæver prognosen

Forventningerne til både omsætningsvækst og driftsmargin skrues op med henvisning større stabilitet i salgspriser og energiomkostninger.
Foto: Pr / Rockwool International A/s
Foto: Pr / Rockwool International A/s
af MarketWire

Isoleringskoncernen Rockwool hæver bundlinjen og tjener mere end ventet i årets andet kvartal.

Det viser det endelige regnskab for andet kvartal, der er præsenteret onsdag eftermiddag.

Her var netop bundlinjen et af de få nye tal, mens mange af de øvrige tal fra regnskabet allerede var kendt fra den foreløbige opgørelse, der blev præsenteret sammen men en opjustering tilbage i juli.

Målt på bundlinjen havde den danske isoleringsvirksomhed i andet kvartal et overskud efter skat på 102 mio. euro.

Det var derved højere end de 62 mio. euro, som Rockwool tjente i samme kvartal sidste år, samt over estimatet indsamlet efter opjusteringen på 99 mio. euro.

Rockwools omsætning og driftsresultat er i andet kvartal landet helt på linje med tallene i den foreløbige opgørelse, der blev præsenteret i starten af juli i forbindelse med en opjustering af forventningerne til EBIT-marginen.

Rockwools omsætning er i andet kvartal landet på 917 mio. euro, hvilket er helt på linje med de 917 mio. kr., der blev opgjort i den foreløbige opgørelse. Omsætningen i andet kvartal af 2022 var på 1018 mio. euro.

På driften (ebit) landede selskabet i andet kvartal 133 mio. kr. – helt som opgjort i den foreløbige opgørelse et overskud på 133 mio. euro og 131 mio. euro sidste år.

Skruer op for forventningerne

I forlængelse af halvårsregnskabet meddeler Rockwool, at det opjusterer dets forventninger til 2023.

Forventningerne til både omsætningsvækst og driftsmargin skrues op med henvisning til en større grad af sikkerhed for indtjeningsniveauet i efterårssæsonen som følge af større stabilitet i salgspriser og energiomkostninger.

Forventningerne til salget lyder nu på et fald på op til 8 pct. i lokalvaluta mod tidligere ventet et fald på op til 10 pct.

Driftsmarginen ses nu at blive 13 pct. mod tidligere ventet 12 pct.

En opjustering på et tidspunkt i år var dog delvist ventet af analytikerkorpset, idet konsensus indsamlet af Rockwool den 16. august blandt 12 analytikere lød på en en negativ salgsvækst på 7,1 pct. og en driftsmargin på 12,4 pct.

Til gengæld sænker Rockwool forventningerne til investeringsniveauet til ca. 325 mio. euro fra tidligere ventet omkring 400 mio. euro eksklusive opkøb.

Opjusteringen kommer i kølvandet af en opjustering af driftsmarginprognosen den 6. juli.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også