Midtjyske landmænd får lov at opføre stort biogasanlæg

Herning Kommune har givet grønt lys til, at en gruppe landmænd kan opføre et biogasanlæg, der kan dække 1,1 pct. af Danmarks samlede gasforbrug.
Foto: Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup

Om godt tre år kan endnu et biogasanlæg stå klar i det midtjyske, da en række landmænd har fået godkendt planerne for byggeriet af Herning Kommune.

Midtjysk Biogas, der er selskabets navn, kommer til at omdanne en 500.000 ton biomasse til 23,8 mio. kubikmeter biogas - svarende til 1,1 pct. af det danske forbrug af gas, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

”Vi har selv hidtil leveret gylle til Maabjerg Energy Center Biogas i Holstebro, men vi er jo ikke sat i verden for at genere nogen, så vi kommer ikke til at tage fra hinanden. Vores undersøgelser i oplandet har vist, at der er biomasse nok til os alle sammen,” siger en af initiativtagerne Preben Jensen, der er medejer af Staulund Maskinhandel.

Modsat Maabjerg Energy Center, der er finansieret af de kommunale forsyningsselskaber, skal finansieringen til Midtjysk Biogas findes i egne rækker.

Preben Jensen fortæller til mediet, at der vil være tale om en investering på 400 mio. kr., som ejerkredsen bag skal betale.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også