Kæde samler gammelt legetøj ind til genanvendelse i nye produkter

Udtjent Hasbro-legetøj vil fremover kunne afleveres i Legekædens butikker for at blive sendt til makulering og omsmeltning til nye produkter hos samarbejdspartneren Terracycle.
Foto: Indeks Retail A/S
Foto: Indeks Retail A/S

Fremover vil Legekædens kunder kunne indlevere deres udtjente legetøj fra mærket Hasbro til genanvendelse i kædens 57 butikker landet over. Herefter vil det gamle legetøj blive finsorteret, makuleret og omdannet til nye produkter som eksempelvis udendørsbænke på legepladser, oplyser Legekæden i en meddelelse.

Det er miljøvirksomheden Terracycle, der vil stå for at sortere legetøjet, så eksempelvis håret på en af Hasbros My Little Pony’er bliver sorteret som et slags materiale og hovedet og kroppen et andet. Herefter vil materialet blive lavet om til såkaldte pellets – små, hårde kugler i for eksempel plast, der kan bruges til fremstilling af nye produkter.

Legekæden vil dog ikke som udgangspunkt tage imod varer fra andre producenter end Hasbro, og papir, pap og elektronik vil heller ikke kunne genanvendes, fremgår det.

Gælder især gammelt legetøj

Både Hasbro og Legekæden pointerer i meddelelsen, at det nye tiltag ikke er en opfordring til at smide legetøj ud, der stadig er intakt og funktionsdygtigt, men først og fremmest gælder gammelt udtjent legetøj.

”Der er sket rigtig meget inden for produktion af legetøj og legetøjssikkerhed de sidste 20-30 år, og vores ambition sammen med Hasbro er især at få indsamlet det gamle og måske ødelagte legetøj, som på grund af nye produktkrav ikke bør gives videre til næste generation,” siger Marianne Lyngby Pedersen, der både er adm. direktør for Legekæden og Indeks Retail, som er kædekontor for de tre frivillige kæder Bog & Idé, Boghandleren og Legekæden.

Værdien af det indleverede legetøj vil efter vægt blive doneret til Børns Vilkår.

(Denne artikel er leveret i samarbejde med vores søstermedie DetailWatch)

Danmark fortsat blandt bundskraberne i genanvendelse af plastemballage

Ragn-Sells vil udvide i Danmark med nyt anlæg

Aage Vestergaard Larsen vil løse en af plastindustriens store hovedpiner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også