Læskedrikproducent efterlyser flere danske genvindingsmuligheder af plast

Manglende genvindingsfaciliteter betyder, at mange af de indsamlede plastflasker herhjemme sendes udenlands, og i et marked med priser på genbrugsplast på himmelflugt er det problematisk, lyder det i debatindlæg fra Coca Cola.
Foto: Dansk Retursystem/PR
Foto: Dansk Retursystem/PR

Mens priserne på genanvendt plast stiger, mangler Danmark fortsat faciliteter til at omdanne alle de plastikflasker, der gennem det danske pantsystem bliver indsamlet, til nye produkter – og det gør nu ondt på læskedrikproducenterne.

Sådan lyder nogle af pointerne i et debatindlæg i Børsen fra Anette Spanggaard, der er kommunikations- og CSR-direktør i Coca Cola Danmark.

Problemet med de manglende genvindingsfaciliteter i Danmark betyder, at meget af den indsamlede pant sendes udenlands, hvorefter det er op til de enkelte producenter at købe dem tilbage på et marked, hvor alle kæmper om det samme materiale.

”Det er kritisk af flere årsager. Dels er priserne på genanvendt plast på himmelflugt og er nu dyrere end oliebaseret plast. Dels pålægger EU’s såkaldte engangsplastikdirektiv producenterne, at deres plastflasker skal være fremstillet af mindst 25 pct. genanvendt plast i 2025 og mindst 30 pct. i 2030,” skriver Anette Spanggaard blandt andet i indlægget.

Ifølge Anette Spanggaard bør den danske lovgivning løsnes, så Dansk Retursystem får mulighed for at genanvende den indsamlede plastik. Derudover bør det i EU-regi være muligt, at producenter kan få deres egen plastflasker retur.

Dansk Retursystem har modtaget rekordstore mængder pant

Dansk Retursystem indfører pant-app tilknyttet egne pantstationer

Dagligvarekæde kritiserer EU for nøl om pantfri drikkeemballage

Dansk Retursystems ejerselskab får også Nick Hækkerup i direktionen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også