Mangel på mikrochips kan påvirke vandbranchen

Siden 2021 har der været en mangel på mikrochips i elektronikbranchen. Det viser sig nu, at vandforsyningen også kan blive ramt.
Foto: Kamstrup/PR
Foto: Kamstrup/PR

Det er et lille elektronisk komponent, men den er uhyre vigtig for elektronikbranchen, og nu ser den også ud til at påvirke vandbranchen.

I øjeblikket er der længere ventetid på bestilling af vandmålere og andre komponenter, som bruges i forbindelse med driften af vandværkerne, herunder ”SRO-anlæg” (Styring, regulering og overvågningssystem, red.).

Det skriver fagbladet Vandposten.

Vandmålerne, som industrien benytter sig af, bruger nemlig mikrochips, som skal få driften til at fungere. De manglende leverancer skyldes blandt andet coronapandemien, som har været skyld i nedlukning af faciliteter i takt med en stigende efterspørgsel på elektronisk udstyr.

Willy Tang, som er formand for Mårslet Vandværk, siger til mediet, at det er vigtigt at tænke langsigtet:

”Går vitale komponenter som CPU’en, strømforsyningen eller drivere i stykker, er man virkelig på den i disse tider. På Mårslet Vandværk gik vi det hele igennem og sørgede for at bestille en reserve af de komponenter, som vandværket ikke kan fungere uden.”

Ifølge en undersøgelse foretaget af Dansk Industri mangler tre ud af fire virksomheder stadig mikrochips.

Komponentmangel presser fortsat vandmålerkoncern

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også