Debat: Udnyt momentum og sæt ekstra skub i overgangen til varmepumper

Det er positivt, at 240 mio. kr. i Bygningspuljen er øremærket varmepumper, men det er essentielt, at politikerne finder yderligere midler til at støtte op om den grønne varmeløsning, da det er den hurtigste vej til grøn omstilling og væk fra russisk gas, skriver direktøren for Bosch Termoteknik i dette debatindlæg.
Foto: Suntherm// PR
Foto: Suntherm// PR
AF JENS BREDNING, DIREKTØR BOSCH TERMOTEKNIK OG BESTYRELSESMEDLEM I VARMEPUMPEINDUSTRIEN

Med den verserende energikrise, som fortrinsvin er foranlediget af de stigende gaspriser, og som sekundært skyldes et volantilt marked grundet Ruslands invasion af Ukraine, er der opstået et fælles ønske om, at vi i Danmark skal være uafhængige af russisk gas. Både den nuværende verdenssituation, de stigende energipriser og ønsket om grønnere varmekilder ses i den markant stigende efterspørgsel, der er på varmepumper.

Varmepumper er nemlig en af måderne, hvorpå man som forbruger kan overgå til en grønnere energikilde, og som tilmed kan være modsvaret til den russiske gas. Det synes forbrugerne at have fået øjnene op for, og det kan tydeligt mærkes på efterspørgslen. Varmepumpeindustrien har oplevet en betydelig forskel i bestillingerne på varmepumper, siden den ulykkelige situation i Ukraine indfandt sig, ligesom vi kan se, at folk i langt højere grad søger efter varmepumper på vores hjemmeside. Kundernes efterspørgsel på vores varmepumper er tredoblet de seneste uger. Og det er godt for omstillingen, at både regeringen og forbrugerne er enige om, at varmepumper er en del af løsningen, når vi skal omlægge til grønnere energi.

Den øgede interesse har haft en positiv udvikling. Det ses i Bygningspuljen, som åbnede for ansøgninger den 16. marts, hvor tilskuddet til varmepumper blev sat op. 80 procent af Bygningspuljens 300 mio. kr. skal nu bruges på skift af opvarmningskilde til varmepumper. Det er et initiativ, som vi i Bosch hilser velkomment, og som ligeledes taler ind i den øgede bevågenhed om varmepumper, vi også mærker danskerne har.

Mange ønsker at udfase olie og gas og netop udskifte deres varmekilder med grønnere og billigere varmeløsninger. Danskerne ringer efter rådgivning, spørger til råds og stiller relevante spørgsmål om, hvordan omlægningen til varmepumper sker hurtigst og nemmest muligt.

Varmepumpemarkedet er i opadgående vækst, og væksten vil med al sandsynligt kun eskalere yderligere. For når regeringen svinger taktstokken for en grøn omstilling, støtter vi i varmepumpeindustrien op, og står klar med en øget produktion. Vi håber dog, det ikke er sidste gang, at regeringen har fundet tegnebogen frem, for der skal flere midler til, hvis vi skal omlægge til grønnere energi. 

For selvom der er meget positivt at sige, dels om den øgede efterspørgsel og dels om den øgede mængde af midler til varmepumper, er Bygningspuljen også i år blevet beskåret. Tilskudsmidlerne, der kan søges om i Bygningspuljen, rækker på ingen måde til at imødekomme alles behov. Derfor er det essentielt, at politikerne enten finder yderligere midler frem eller indfører et fradrag for installationen af varmepumper. Ligeledes kan der med fordel arbejdes på at reducere elafgiften for mindre boliger og nedsætte grænsen for afgiften på elvarme.

Vi skal udnytte, at varmepumpen er den hurtigste vej til grøn omstilling, og med den aktuelle politiske situation er der for nuværende et historisk momentum. Derfor skal vi også støtte udfasningen af olie og gas yderligere, og vi skal bakke op om danskernes ønske om at sætte skub i den grønne omstilling og det frie valg.

(Denne artikel er leveret i samarbejde med vores søstermedie EnergiWatch)

Brug af varmepumper fordoblet på fem år 

Populær bygningspulje åbner med flere penge øremærket til varmepumper 

Brancheforening til statsminister: Varmepumper skal sikre grøn omstilling og forsyningssikkerhed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også