Re-Match finder entreprenør til kommende fabrik i Frankrig

Re-MAT har underskrevet byggekontrakten til sin tredje fabrik til håndtering og genanvendelse af kunstgræs. Adm. direktør ser frem til at indtage kunstgræs fra centraleuropæisk marked.
Foto: Re-Match / PR
Foto: Re-Match / PR

Den midtjyske genanvender Re-Match har fundet entreprenøren, der i Frankrig skal opføre selskabets tredje fabrik til genanvendelse af kunstgræsbaner.

Det skriver Re-match i en pressemeddelelse.

Fabrikken skal ligge i byen Erstein, hvor byggeriet vil starte om et par måneder. Her forventer virksomheden, at fabrikken vil stå færdig i midten af 2023, hvor den årligt vil kunne genanvende materiale svarende til 250 fodboldbaner.

”Vi er meget tilfredse med, hvor hurtigt projektet med at etablere den franske fabrik skrider frem. Det viser et stærkt engagement fra vores franske partnere, og sammen ser vi frem til at tage imod kunstgræs fra det franske marked samt Tyskland, Schweiz, Østrig, Luxembourg og Norditalien” siger Nikolaj Magne Larsen, der er adm. direktør for Re-Match, i pressemeddelelsen.

Som CleantechWatch tidligere har beskrevet, er Re-Match er ligeledes i gang med at bygge en fabrik i den hollandske by Tiel, som forventes færdig i slutningen af i år. Re-Match har tidligere meldt ud, at den har kastet 63,2 mio. kr. efter at opføre en fabrik i Pennsylvania, ligesom virksomheden vil udvide med yderligere to fabrikker, hvor lokationen endnu ikke er offentliggjort.

Re-Match indgår aftale med likviditetsudbyder

Re-Match kaster millioner efter udstyr til hollandsk fabrik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også