Rederi investerer 300 mio. kr. i grøn teknologi

Det norske offshorerederi Solstad Offshore investerer over de næste tre år 300 mio. norske kr. i at opgradere 11 skibe til en hybrid batteriteknologi for at reducere udledningen af CO2. Den norske stat bidrager til investeringen.
Foto: PR / Solstad Offshore
Foto: PR / Solstad Offshore

Solstad Offshore, som har sat sig et mål om at reducere flådens udledning af CO2 med 50 pct. inden 2030, investerer 300 mio. norske kr. over de næste tre år i en ny hybrid batteriteknologi.

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Det norske offshorerederi vil opgradere 11 skibe med en hybrid batteriteknologi for at reducere skibenes udledning af CO2. Den norske stat bidrager til investeringen med 87 mio. norske kr.

Når skibene får installeret hybrid batteriteknologi vil de kunne koble sig til landbaseret strøm i havne.

Det vil medføre en årlig reduktion af 12.000 ton CO2 for Solstads ombyggede skibe. Offshorerederiet har et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 50 pct. i 2030 og at blive helt klimaneutral senest i 2050.

Tidligere i år etablerede det statslige Innovation Norge en pulje til at ophygge gamle, utidsvarende skibe eller ombygge skibe med grøn teknologi. Det er fra denne pulje, at Solstad Offshore henter 87 mio. norske kr.

Solstad offentliggjorde i oktober i år, at rederiet ville ophugge syv ældre skibe, og at ophugningen ville ske på specialiserede skrotningsværfter i Norge.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Mærsk skyder penge i selskab til udvikling af bæredygtigt brændstof 

Flere end 150 maritime spillere i klimaopråb: Shipping skal leve op til Paris-aftalen 

Amerikanske Wastefuel skal hjælpe Maersk i gang med sit grønne brændstofeventyr 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også