RGS kræver "misvisende" rapport om anlægs miljøeffekt trukket endegyldigt tilbage

Aarhus Universitet har offentliggjort en revideret udgave af den rapport, som universitetet trak tilbage i februar, der omhandler konsekvenserne ved udledninger fra RGS Nordics anlæg ved Stigsnæs. Hos RGS mener man dog, at den nye version også er til papirkurven. ”Vi står fuldt på mål for rapporten,” siger viceinstitutleder.

Bæredygtighedschef Ebbe Naamansen savner involering af RGS i forbindelse med tilblivelsen af den nye rapport. | Foto: RGS Nordic/PR

af FREDERIK TIMM BENTSEN

Påståede ”fejl” og ”udeladelser” får nu miljøvirksomheden RGS Nordic til at bede Aarhus Universitet om endegyldigt at tilbagetrække en rapport om miljøpåvirkningen fra selskabets anlæg ved Stigsnæs på Sydvestsjælland.

Rapporten, der er en revideret udgave af en tidligere tilbagetrukket udgivelse fra universitetet, konkluderer blandt andet, at der mellem 2005 og 2020 ”kan have været en risiko for, at der har forekommet både kroniske og akutte miljøeffekter” af RGS’ udledninger af spildevand i det lokale Agersø Sund.

Og selv om konklusionerne i den reviderede version med RGS-øjne er mindre belastende end i den oprindelige rapport, der blev trukket tilbage i februar efter kritik, er man hos miljøvirksomheden altså heller ikke denne gang imponeret over det fremlagte produkt.

”Rapporten indeholder fortsat fejl og udeladelser, som samlet set gør, at den er misvisende og bør trækkes tilbage,” siger Ebbe Naamansen, der er RGS Nordics bæredygtighedschef, til CleantechWatch.

Han påpeger blandt andet, at Aarhus Universitet fortsat holder RGS Nordics miljøgodkendelse, der trådte i kraft i 2013, op mod nyere og strammere miljøkvalitetskrav fra EU’s vandrammedirektiv, som blev implementeret i dansk lovgivning i 2017.

Universitetet skriver godt nok, at RGS overholder sin gældende miljøtilladelse, men anfører samtidig, at miljøtilladelsen ikke garanterer, at Agersø Sund ikke påvirkes af udledningerne.

RGS Nordics kritikpunkter af den reviderede rapport og svarene fra Aarhus Universitet

RGS Nordic har i en redegørelse sammenfattet deres kritik af den reviderede rapport i fire punkter. Aarhus Universitet har sendt svar til de enkelte kritikpunkter til CleantechWatch:

Kritik fra RGS: Rapporten holder RGS Nordics gældende miljøgodkendelse, der trådte i kraft i 2013, op imod nyere og strammere miljøkvalitetskrav. Det er problematisk, fordi rapporten dermed forholder sig teoretisk til, hvorvidt RGS vil kunne leve op til krav, der endnu ikke er implementeret lokalt i RGS Nordics miljøgodkendelse. RGS Nordics vurdering er, at vi lever op til - eller er tæt på at leve op til - de krav, som de nyere regler kan udmunde i. Men det er også en teoretisk betragtning. Vi nøjes derfor med at konkludere, at vi lever op til de gældende krav. En konklusion, som Aarhus Universitet er enig i – men kun tillægger begrænset værdi.
Svar fra AU: Nej, AU mener ikke rapporten er misvisende. Der er i rapporten tydeligt skelnet mellem kravværdier i den gældende miljøgodkendelse og et scenario, hvor kravværdierne er baseret på de nyere krav efter implementeringen af EU’s vandrammedirektiv, som fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse BEK nr. 1625 af 19/12/2017.
Kritik fra RGS: Rapporten bruger en forkert metode til at opgøre RGS Nordics belastning af havmiljøet med tungmetaller og sammenligner målinger efter én metode med målinger efter en anden metode. Rapporten konkluderer på den baggrund bl.a., at det ikke kan udelukkes, at udledning af barium har udgjort en risiko for de lokale økosystemer med kronisk negative effekter til følge. Men fordi rapporten populært sagt blander æbler og pærer, er den konklusion er ikke korrekt. Den korrekte konklusion er, at RGS Nordic ikke har udledt mere barium, end miljøkravene tillader, og at udledningen ikke har nogen negativ effekt.
Svar fra AU: AU er ikke helt enig i denne udlægning. De måledata der er tilvejebragt viser at RGS Nordic i forhold til metaller inklusiv barium overholder de gældende kravværdier i deres miljøgodkendelse. Men rapporten beskriver også at der har været enkelte år hvor årsmiddelværdierne for udledningen af barium er over kravværdierne, hvis disse havde været baseret på miljøkvalitetskrav som følge af implementeringen af EU’s vandrammedirektiv (BEK nr. 1625 af 19/12/2017). Udgangspunktet for denne vurdering er at metodevalget i egenkontrollens måleprogram, som ligger bag disse data, er udvalgt til at kunne dokumentere, at udledningen af såvel tungmetaller som organiske miljøfarlige stoffer kan overholde grænseværdier for recipientkvalitet, som beskrevet som vilkår for spildevandsudledningen i virksomhedens miljøgodkendelse.
Kritik fra RGS: I rapporten regner Aarhus Universitet sig frem til, at Slagelse Kommune tillader en udledning på op til 175 kilo af det forurenende stof PFOS om året fra RGS Nordic. Tallet er både irrelevant og langt højere end den reelle udledning. Realiteten er, at RGS Nordic i hele 2020 udledte 25 gram PFOS svarende til 0,01% af det tal, Aarhus Universitet kommer frem til. Det oplyste vi til Aarhus Universitet i november 2020, men de reelle tal er ikke medtaget i den reviderede rapport. Yderligere viser vores nyeste tal, at vi samlet har udledt 2,5 gram PFOS i første halvår af 2021, det svarer til 0,001% af tallet fra Aarhus universitet.
Svar fra AU: AU mener ikke dette er korrekt. De relativt lave værdier for 2020 er medtaget i rapporten og beskrevet i afsnit 5.5 både ifm. figur 7 og tabel 8, hvor også værdien på 0.02 kg er angivet i rapporten.
Kritik fra RGS: Rapporten konkluderer, at udledningen af PAH-forbindelser overskrider de nyeste miljøkrav. Det kan hverken be- eller afkræftes, da den aktuelle miljøgodkendelse hviler på værdier fra tidspunktet for miljøgodkendelsen. Så længe de nyere krav ikke er omsat til og implementeret i de lokale forhold (som de bliver i den kommende miljøgodkendelse) er det en teoretisk betragtning. Hvad der ikke er teori er dog, at effekten af vores udledning testes på levende organismer. En gennemgang af samtlige økotoksilogiske test tilbage til januar 2016 viser, at der ikke i nogen tilfælde har været en akut risiko. Disse data er ikke tillagt betydning i rapporten fra Aarhus Universitet.
Svar fra AU: Der er i rapporten tydeligt skelnet mellem krav i den gældende miljøgodkendelse og nyere krav i miljøministeriets BEK nr. 1625 af 19/12/2017. Rapporten beskriver at udledningen af en række PAH-forbindelser har været over kravværdierne, hvis disse var baseret på miljøkvalitetskrav som følge af implementeringen af EU’s vandrammedirektiv (BEK nr. 1625 af 19/12/2017). Der konkluderes ikke i rapporten at der vil være tale om deciderede overskridelser af en fremtidig miljøgodkendelse, da dette også kan afhænge af forhold omkring eventuel ny afgrænsning af den tilladte spildevandspåvirkning i recipienten ifm. en fremtidig miljøgodkendelse, hvilket også nævnes i rapporten. Mht. de økotoksikologiske test, så er det vurderet og begrundet i rapporten at sådanne data ikke kan erstatte vurderinger af miljørisici af de enkelte stoffer.

Kilder: RGS Nordic og Aarhus Universitet

Dertil anfægter RGS universitetets metode til at opgøre Stigsnæs-anlæggets belastning af havmiljøet med tungmetaller, som med Ebbe Naamansens ord ”overestimerer indholdet af tungmetaller i udledningerne”.

”Man må sige, at konklusionerne er blevet meget udvandede og er blevet bedre til vores fordel. Men der er altså stadig fejl i rapporten,” siger Ebbe Naamansen.

Savner involvering

Disputsen mellem Aarhus Universitet og RGS Nordic tog sin begyndelse i november sidste år, da universitetet første gang udgav en rapport om konsekvenserne ved udledninger fra selskabets anlæg i Stignæs, der behandlinger spildevand fra blandt andet den norske og britiske olieindustri.

Rapporten, der var bestilt af Danmarks Fiskeriforening, kaldte blandt andet RGS’ spildevandsudledninger ”en væsentlig belastning af vandmiljøet” i det lokale Agersø Sund. I februar blev udgivelsen dog trukket tilbage, efter at både Slagelse Kommune samt en professor emeritus hyret af RSG Nordic havde kritiseret rapportens beregningsgrundlag i skarpe vendinger.

Aarhus Universitet forklarede beslutningen med, at man ønskede at ”undersøge, i hvilket omfang der er behov for at gøre dens formuleringer mere klare”, som leder ved universitetets Institut for Bioscience Ole Hertel sagde til Sjællandske. Han forsikrede, at rapporten ”ville blive rettet til og lagt frem igen”. Det skete i november.

Men efter at have læst den reviderede rapport, mener Ebbe Naamansen, at flere fejl går igen fra den første udgivelse.

RGS Nordic og miljøtilladelserne

Som tidligere beskrevet i CleantechWatch har RGS Nordics nuværende miljøtilladelse for anlægget ved Stigsnæs været genstand for stor diskussion i Slagelse, hvor kommunen er miljømyndighed.

Selskabets ret til at udlede spildevand, som primært importeres og renses for den norske og britiske olieindustri, beror på en miljøtilladelse fra 2008. Miljøtilladelsen trådte dog først i kraft i 2013, efter en række klager sendte tilladelsen forbi Miljø- og Fødevareklagenævnet. En ny miljøtilladelse – der forventes at indeholde krav om lavere udledninger af en række stoffer, samt test af nye – skal senest udstedes af kommunen i december 2022. Ikræfttrædelsen kan dog i tilfælde af klager også denne gang kan få processen til at trække ud.

En fremhævet pointe i såvel den oprindelige som den reviderede rapport fra Aarhus Universitet er, at selv om RGS Nordic overholder sin nuværende miljøtilladelse, så garanterer den – blandt andet i lyset af implementeringen af EU’s vandrammedirektiv fra 2017 – ikke, at Agersø Sund ikke påvirkes af spildevandsudledningerne.

Hos RGS Nordic forventer bæredygtighedschef Ebbe Naamansen, at selskabet allerede er langt fremme med hensyn til at leve op til skærpede krav i den kommende miljøtilladelse:

”Når den kommer bliver det jo rigtig interessant at se, om vi har levet op til de nye krav tidligere. Vi vurderer selv, at vi allerede lever op til de kommende krav eller er tæt på,” siger han til CleantechWatch.

Bæredygtighedschefen kritiserer særligt Aarhus Universitet for med hans ord ikke at tage imod RGS’ tilbud om at ”hjælpe dem med at undgå fejl i den nye rapport”.

”Aarhus Universitet har overhovedet ikke villet involvere os i det, og det synes vi er en helt skæv tilgang. De kan jo skrive alle de rapporter, de vil, men det ville klæde dem at tale med dem, som de skriver om, og inkludere de ting, vi kunne hjælpe dem med,” siger Ebbe Naamansen.

Den i hans optik manglende samarbejdsvillighed fra Aarhus Universitet materialiserer sig i den reviderede rapports konklusioner, mener bæredygtighedschefen.

Her skriver rapportens forfatter, Jakob Strand fra Institut for Bioscience, at ”det antages, at industrispildevand, som RGS Nordic udleder, kan indeholde langt flere miljøfarlige stoffer, end der bliver indrapporteret i forbindelse med RGS Nordics egenkontrol”.

Men her kunne universitetet ifølge Ebbe Naamansen med fordel have inddraget RGS’s egne såkaldte økotoksikologiske test, hvor organismer udsættes for spildevandet for at se, hvordan de reagerer på de enkelte stoffer.

”Det er jo her, vi kritiserer Aarhus Universitet for ikke at inddrage dem. Vores økotoksikologiske test viser, at der ikke er nogen miljøpåvirkning, hverken akut eller kronisk. Ved ikke at inddrage dem, mangler der faktisk en meget grundlæggende information i rapporten,” siger Ebbe Naamansen.

”Voldsom overdrivelse”

Hos Aarhus Universitet deler viceinstitutleder Mikkel Tamstorf ikke RGS Nordics udlægninger af den reviderede rapport.

”Vi er jo ikke enige i, at den skal trækkes tilbage. Vi står fuldt på mål for rapporten og dens faglighed. Og derfor har vi også lagt notatet med svar på de 14 tekniske spørgsmål, RGS har sendt til os frit tilgængeligt på vores hjemmeside,” siger Mikkel Tamstorf, der undrer sig over selskabets påstande om manglende samarbejde.

”Jeg synes, de trækker det meget hårdt op, når de skriver, at vi ikke vil snakke med dem,” siger Mikkel Tamstorf. Parterne har, siger han, holdt ”flere møder”, siden den oprindelige rapport blev udgivet for lidt over et år siden. Universitetet har ligeledes modtaget mariale fra RGS Nordic og ”haft en del mailkorrespondance”.

”Og som det væsentlige har det jo medført, at den oprindelige rapport, der blev lavet, blev revideret. Så at sige, vi ikke har villet snakke med dem, synes jeg er en voldsom overdrivelse,” siger Mikkel Tamstorf.

Hvad angår rapportens manglende vægt på RGS’ egne økotoksikologiske test, mener han ikke, at det ændrer på rapportens gyldighed.

”Vi er bekendte med de økotoksikologiske tests, de foretager, og vi nævner dem også i rapporten. De betragtes som supplerende målinger, og styrken ved dem er, at der inddrages en karakterisering af de samlede egenskaber af spildevandet. Men når man foretager sådan en miljøscreening, som vi har gjort her i rapporten, er miljørisici ved de enkelte stoffer det vigtigste,” siger Mikkel Tamstorf.

Aarhus Universitet trækker rapport om RGS-udledninger midlertidigt tilbage

Fiskeriforening forsøgte at stramme forskers udlægning af rapport om RGS Nordic

RGS tilbageviser kritisk rapport: ”Flere af hovedkonklusionerne er ikke korrekte”

Forsker kalder RGS Nordics miljøgodkendelse for utidssvarende

Rapport kalder RGS-udledning ”en væsentlig belastning af vandmiljøet”