CleantechWatch

RGS kræver "misvisende" rapport om anlægs miljøeffekt trukket endegyldigt tilbage

Aarhus Universitet har offentliggjort en revideret udgave af den rapport, som universitetet trak tilbage i februar, der omhandler konsekvenserne ved udledninger fra RGS Nordics anlæg ved Stigsnæs. Hos RGS mener man dog, at den nye version også er til papirkurven. "Vi står fuldt på mål for rapporten," siger viceinstitutleder.

Bæredygtighedschef Ebbe Naamansen savner involering af RGS i forbindelse med tilblivelsen af den nye rapport. | Foto: RGS Nordic/PR

Påståede "fejl" og "udeladelser" får nu miljøvirksomheden RGS Nordic til at bede Aarhus Universitet om endegyldigt at tilbagetrække en rapport om miljøpåvirkningen fra selskabets anlæg ved Stigsnæs på Sydvestsjælland.

Rapporten, der er en revideret udgave af en tidligere tilbagetrukket udgivelse fra universitetet, konkluderer blandt andet, at der mellem 2005 og 2020 "kan have været en risiko for, at der har forekommet både kroniske og akutte miljøeffekter" af RGS' udledninger af spildevand i det lokale Agersø Sund.

Og selv om konklusionerne i den reviderede version med RGS-øjne er mindre belastende end i den oprindelige rapport, der blev trukket tilbage i februar efter kritik, er man hos miljøvirksomheden altså heller ikke denne gang imponeret over det fremlagte produkt.

"Rapporten indeholder fortsat fejl og udeladelser, som samlet set gør, at den er misvisende og bør trækkes tilbage," siger Ebbe Naamansen, der er RGS Nordics bæredygtighedschef, til CleantechWatch.

Han påpeger blandt andet, at Aarhus Universitet fortsat holder RGS Nordics miljøgodkendelse, der trådte i kraft i 2013, op mod nyere og strammere miljøkvalitetskrav fra EU's vandrammedirektiv, som blev implementeret i dansk lovgivning i 2017.

Universitetet skriver godt nok, at RGS overholder sin gældende miljøtilladelse, men anfører samtidig, at miljøtilladelsen ikke garanterer, at Agersø Sund ikke påvirkes af udledningerne.

Dertil anfægter RGS universitetets metode til at opgøre Stigsnæs-anlæggets belastning af havmiljøet med tungmetaller, som med Ebbe Naamansens ord "overestimerer indholdet af tungmetaller i udledningerne".

"Man må sige, at konklusionerne er blevet meget udvandede og er blevet bedre til vores fordel. Men der er altså stadig fejl i rapporten," siger Ebbe Naamansen.

Savner involvering

Disputsen mellem Aarhus Universitet og RGS Nordic tog sin begyndelse i november sidste år, da universitetet første gang udgav en rapport om konsekvenserne ved udledninger fra selskabets anlæg i Stignæs, der behandlinger spildevand fra blandt andet den norske og britiske olieindustri.

Rapporten, der var bestilt af Danmarks Fiskeriforening, kaldte blandt andet RGS' spildevandsudledninger "en væsentlig belastning af vandmiljøet" i det lokale Agersø Sund. I februar blev udgivelsen dog trukket tilbage, efter at både Slagelse Kommune samt en professor emeritus hyret af RSG Nordic havde kritiseret rapportens beregningsgrundlag i skarpe vendinger.

Aarhus Universitet forklarede beslutningen med, at man ønskede at "undersøge, i hvilket omfang der er behov for at gøre dens formuleringer mere klare", som leder ved universitetets Institut for Bioscience Ole Hertel sagde til Sjællandske. Han forsikrede, at rapporten "ville blive rettet til og lagt frem igen". Det skete i november.

Men efter at have læst den reviderede rapport, mener Ebbe Naamansen, at flere fejl går igen fra den første udgivelse.

Bæredygtighedschefen kritiserer særligt Aarhus Universitet for med hans ord ikke at tage imod RGS' tilbud om at "hjælpe dem med at undgå fejl i den nye rapport".

"Aarhus Universitet har overhovedet ikke villet involvere os i det, og det synes vi er en helt skæv tilgang. De kan jo skrive alle de rapporter, de vil, men det ville klæde dem at tale med dem, som de skriver om, og inkludere de ting, vi kunne hjælpe dem med," siger Ebbe Naamansen.

Den i hans optik manglende samarbejdsvillighed fra Aarhus Universitet materialiserer sig i den reviderede rapports konklusioner, mener bæredygtighedschefen.

Her skriver rapportens forfatter, Jakob Strand fra Institut for Bioscience, at "det antages, at industrispildevand, som RGS Nordic udleder, kan indeholde langt flere miljøfarlige stoffer, end der bliver indrapporteret i forbindelse med RGS Nordics egenkontrol".

Men her kunne universitetet ifølge Ebbe Naamansen med fordel have inddraget RGS's egne såkaldte økotoksikologiske test, hvor organismer udsættes for spildevandet for at se, hvordan de reagerer på de enkelte stoffer.

"Det er jo her, vi kritiserer Aarhus Universitet for ikke at inddrage dem. Vores økotoksikologiske test viser, at der ikke er nogen miljøpåvirkning, hverken akut eller kronisk. Ved ikke at inddrage dem, mangler der faktisk en meget grundlæggende information i rapporten," siger Ebbe Naamansen.

"Voldsom overdrivelse"

Hos Aarhus Universitet deler viceinstitutleder Mikkel Tamstorf ikke RGS Nordics udlægninger af den reviderede rapport.

"Vi er jo ikke enige i, at den skal trækkes tilbage. Vi står fuldt på mål for rapporten og dens faglighed. Og derfor har vi også lagt notatet med svar på de 14 tekniske spørgsmål, RGS har sendt til os frit tilgængeligt på vores hjemmeside," siger Mikkel Tamstorf, der undrer sig over selskabets påstande om manglende samarbejde.

"Jeg synes, de trækker det meget hårdt op, når de skriver, at vi ikke vil snakke med dem," siger Mikkel Tamstorf. Parterne har, siger han, holdt "flere møder", siden den oprindelige rapport blev udgivet for lidt over et år siden. Universitetet har ligeledes modtaget mariale fra RGS Nordic og "haft en del mailkorrespondance".

"Og som det væsentlige har det jo medført, at den oprindelige rapport, der blev lavet, blev revideret. Så at sige, vi ikke har villet snakke med dem, synes jeg er en voldsom overdrivelse," siger Mikkel Tamstorf.

Hvad angår rapportens manglende vægt på RGS' egne økotoksikologiske test, mener han ikke, at det ændrer på rapportens gyldighed.

"Vi er bekendte med de økotoksikologiske tests, de foretager, og vi nævner dem også i rapporten. De betragtes som supplerende målinger, og styrken ved dem er, at der inddrages en karakterisering af de samlede egenskaber af spildevandet. Men når man foretager sådan en miljøscreening, som vi har gjort her i rapporten, er miljørisici ved de enkelte stoffer det vigtigste," siger Mikkel Tamstorf.

Aarhus Universitet trækker rapport om RGS-udledninger midlertidigt tilbage 

Fiskeriforening forsøgte at stramme forskers udlægning af rapport om RGS Nordic 

RGS tilbageviser kritisk rapport: "Flere af hovedkonklusionerne er ikke korrekte" 

Forsker kalder RGS Nordics miljøgodkendelse for utidssvarende 

Rapport kalder RGS-udledning "en væsentlig belastning af vandmiljøet" 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job