Novozymes kan rammes af Bidens udvanding af bioethanolkrav

Ifølge flere medier er den amerikanske regering med præsident Joe Biden i spidsen på vej til at skære i kvoterne for biobrændstof - herunder bioethanol - i 2020 og 2021.
Foto: PR / Novozymes
Foto: PR / Novozymes
AF MARKETWIRE

Der kan være skidt nyt på vej til den danske enzymgigant Novozymes, der blandt andet producerer enzymer til den amerikanske bioethanolfremstilling.

Ifølge flere medier er den amerikanske regering med præsident Joe Biden i spidsen på vej til at skære i kvoterne for biobrændstof - herunder bioethanol - i 2020 og 2021.

Det sker efter pres fra demokratisk side i Kongressen, skriver Bloomberg News på baggrund af kilder.

Ifølge kilderne er der et forslag på vej, der skærer 15 pct. af den mængde biobrændstof, der skal blandes i benzin og diesel, i 2020. Mængden vil ligeledes være reduceret i 2021 - for så at stige beskedent i 2022.

Samlet set er den amerikanske miljøstyrelse, EPA, er på vej med et forslag, der går på, at mængderne af biobrændstof iblandet "gammeldags brændstof" først skal stige til næste år.

Biden-administrationen og EPA vil sætte mængden ned til 17,1 mia. gallons i 2020 og 18,6 mia. gallons i år. En gallon svarer til 3,78 liter.

Samlet set er det lavere end niveauet før coronapandemien. Og inden den ramte, lød den ventede produktion på 201, mia. gallons i 2020.

Først i 2022 vil produktionen af biobrændstof komme over pre-corona - nemlig på 20,8 mia. gallons.

Niveauerne for 2020 og 2021 bliver sat af EPA med tilbagevirkende kraft.

Novozymes falder 0,8 pct. til 474,30 kr. torsdag formiddag.

Novozymes vil fortsat køre på bioetanol

Salget af bioenergi stiger markant for Novozymes  

Novozymes-topchef var bange for at stoppe: "Jeg tror, at man dør af at gå fra 100 kilometer i timen til 0" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også