Topchef for brintvirksomhed har udsigt til tocifret millionbonus efter børsnotering

Den nye direktør for Green Hydrogen Systems kan på sigt få en aktiebaseret bonus på op mod 37,5 mio. kr.
Sebastian Koks Andreassen | Foto: Joachim Ladefoged/ERH
Sebastian Koks Andreassen | Foto: Joachim Ladefoged/ERH

Green Hydrogen Systems, der er udvikler og producerer elektrolyseanlæg, er på vej til at blive børsnoteret senere på måneden. Ved børsnoteringen, hvor brintvirksomheden forventer at rejse mindst 1,1 mia. kr., får adm. direktør Sebastian Koks Andersen 1 mio. kr., skriver Børsen på baggrund af det nyligt offentliggjorte børsprospekt.

Senere kan direktøren dog ende med at modtage en aktiebaseret bonus på op mod 37,5 mio. kr., hvis Green Hydrogen Systems klarer sig godt som børsnoteret selskab.

"Hvis man på det tidspunkt overhovedet når til det meget høje beløb, vil det være et udtryk for, at alle investorer – og jeg selv – vil få andel i selskabets værditilvækst," udtaler Sebastian Koks Andreassen til avisen.

Andreassen tiltrådte som direktør for den Kolding-baserede virksomhed i november 2020.

Hypet dansk brintvirksomhed annoncerer børsprospekt

Topchef i Green Hydrogen Systems: Milliardnotering er ingen målstreg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også