Kilde: Tesla indgår aftale med nikkelmine og bliver rådgiver

Elbilproducenten Tesla har indgået en aftale med en nikkelmine på den franske ø Ny Kaledonien for at sikre tilstrækkelige mængder nikkel til produktionen af batterier.
Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184
Foto: ARND WIEGMANN/REUTERS / X90184
AF RITZAU FINANS

Tesla er blevet teknisk rådgiver for en nikkelmine i Ny Kaledonien, hvor elbilproducenten også har aftalt at købe nikkel fra i fremtiden.

Det skriver Financial Times.

Elbilproducenten Tesla har indgået en aftale med en nikkelmine i Ny Kaledonien for at sikre tilstrækkelige mængder nikkel til produktionen af batterier.

Samtidig vil Tesla mod en langsigtet forsyning af nikkel blive teknisk rådgiver for Goro-minen på Stillehavsøen som led i en aftale med Ny Kaledoniens regering, fortæller en kilde til Financial Times.

Aftalen kommer efter bekymring over udbuddet af nikkel i fremtiden, da at prisen på metallet er steget 26 pct. over det seneste år samt øgede investeringer i Indonesien fra kinesiske selskaber.

"Nikkel er vores største bekymringer for at skalere produktionen af litium-ionbattericeller," skrev Elon Musk på Twitter i marts ifølge Financial Times.

Selv om Tesla ikke får en andel i minen, vil det tætte samarbejde øge elbilproducentens kontrol over forsyningskæden fra mine til et endeligt batteri.

En talsperson fra Tesla afviser at kommentere rygtet over for Financial Times.

Nye afgifter giver elbilsalg drøj start på 2021  

Tesla sætter produktionen af Model 3 på pause i Californien

Tesla-rival børsnoteres i hidtil største reverse merger

Tesla udvider i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også