CleantechWatch

Nordic Waste vil spinde guld på generationsforureninger med "banebrydende" anlæg

Med sit nye anlæg til elektrolysebehandling af jord har Nordic Waste gode forudsætninger for at byde ind, når opgaverne om at oprense de såkaldte generationsforureninger sendes i udbud, mener adm. direktør.

"Der ligger helt klart et forretningspotentiale i det udviklingsscenarie, der ligger foran os," | Foto: Nordic Waste/PR

Der kan ligge rigtig pæne indtægtsmuligheder for Nordic Waste, når pengene fra årets Finanslov til oprensning af de såkaldte generationsforureninger i de kommende år skal materialisere sig i konkrete opgaver.

Det forudser miljøvirksomhedens adm. direktør, David York.

"Der ligger helt klart et forretningspotentiale i det udviklingsscenarie, der ligger foran os," siger direktøren til CleantechWatch.

"Det er jo ret grove forureninger, der har fundet sted. Og der er ingen tvivl om, at det for os er virkelig interessant at se på de muligheder, der ligger i det."

Miljøvirksomheden åbnede i slutningen af sidste år landets første anlæg til elektrolysebehandling af jord og sand, og det gør særligt den omtalte forurening ved Høfde 42 ved Harboøre Tange til en oplagt business case at byde ind på, mener David York.

"Tager du Høfde 42, er det jo sand, der er forurenet med alle de her giftstoffer. Og med vores anlæg kan vi tage sandet, rense det og gøre det til et brugbart råstof," siger han.

Der kommer ikke til at stå ret mange af sådanne anlæg i Danmark.

David York, adm. direktør, Nordic Waste

Efter mange års tilløb afsatte Folketinget i efteråret i alt 630 mio. kr. til at oprense Høfde 42 og Danmarks ni andre generationsforureninger – som er karakteriseret ved forureninger, der koster mere end 50 mio. kr. at oprense – frem mod 2025.

Af de 630 mio. kr. er 50 mio. afsat til oprensninger i løbet af 2021.

Det er endnu ikke kommet frem, hvornår opgaverne i forbindelse med oprydningsarbejdet sendes i udbud, og Nordic Waste budgetterer af samme årsag heller ikke med mulige indtægter fra opgaverne endnu, fortæller direktøren.

"Men vi kommer til at sidde at regne konkret på det, når tingene skal til at løbe af stablen. Og så kommer vi helt klart at være der med de løsninger, vi kan tilbyde," siger David York.

Genskaber lergrav

Nordic Waste blev etableret i 2018, da virksomheden overtog driftsansvaret for reetableringen af en stor lergrav i Ølst ved Randers.

Her havde virksomheden Leca siden starten af 1960'erne udvundet råstoffer til sine såkaldte letklinker, der anvendes i vægelementer og til isolering. Men med finanskrisen blev markedet for letklinker ramt hårdt og Leca solgt til franske Saint Gobain.

Det gamle Aarhus Amt havde på det tidspunkt allerede udarbejdet en reetableringsplan, der havde til formål at udfylde de dele af lergraven, hvor råstofindvindingen var afsluttet. Den plan så Nordic Waste i 2018 et potentiale i og har siden sin stiftelse samarbejdet med Randers Kommune og Region Midtjylland om at udfylde lergraven.

Ifølge aftalen kan Nordic Waste modtage lettere forurenet jord med forhøjede værdier på nikkel og arsen til lergraven, hvilket skal ses i lyset af virksomhedens behandlingsanlæg, der med tilkoblet kulfilter og elektrolyseanlæg ifølge David York muliggør behandling af "al slags jord".

Ved at tilføre elektricitet til jordvaskeprocessen, kan anlægget trække nyttige metaller ud af jorden, der efterfølgende kan sælges, samtidig med at jorden altså renses for forurening.

"Vores vaskeanlæg er det eneste i Danmark, der kan det. Og det, synes jeg, er banebrydende, fordi man samtidig får fjernet forureningen fra jorden," siger direktøren.

Mens det giftholdige restprodukt fra behandlingen efterfølgende føres til deponi, placeres den rensede jord i lergraven – eller "nyttiggørelsesprojektet", som direktøren foretrækker at kalde det.

Lergraven har plads til mellem 12 mio. og 15 mio. tons jord, fortæller han.

"Det er et enestående projekt, hvor vi genskaber landskabet. Vi er ikke interesserede i at fylde det op i al hast, men i at genanvende så mange som muligt af de råstoffer, der er i den jord, vi behandler," siger David York, der forudser, at det man også i fremtiden vil stå forholdsvist alene på markedet med sin elektrolyseløsning inden for jordbehandling.

"Der kommer ikke til at stå ret mange af sådanne anlæg i Danmark," spår han.

Håber på bedre 2021

Trods coronapandemien kom Nordic Waste ud af 2020 med et fornemt resultat, der bød på en fordobling af virksomhedens top- og bundlinje.

"Vi var faktisk bagefter budgettet i 2020 i forhold til de projekter, vi havde taget ind og regnet med, vi skulle lave. Det skyldes, at en del af dem blev udskudt," siger direktøren, der spår fremgang for den unge miljøvirksomhed i 2021.

"Ligesom alle mulige andre vil sige, kommer det selvfølgelig an på corona. Men hvis ellers samfundet vil åbne op, får vi et bedre 2021, det er vi slet ikke i tvivl om. Det er startet fornuftigt i år, men vi er stadig ramt af, at der er projekter, der går i stå på grund af nedlukningen," siger han.

For at leve op til målet og komme mere frem i rampelyset hos kunderne, der tæller kommuner bygningsrådgivere, entreprenører og transportører, har Nordic Waste udvidet for nyligt udvidet salgsafdelingen med en mand, fortæller direktøren.

"Vi er unge, og vi skal jo kunne gøre opmærksomme på os selv," siger David York.

Nordic Waste udvider i København med forbehandlingsplads til jord

Ung miljøvirksomhed fordobler top- og bundlinje i tredje regnskabsår 

Ung miljøvirksomhed udvider med landets første elektrolyseanlæg til jordvask 

Ny direktør i Nordic Waste vil opskalere jordforretningen 

Mere fra CleantechWatch

Merkur frygter greenwashing i nye mørkegrønne investeringsfonde

Investeringschef Helle Juul Lynge fra Merkur Andelskasse frygter, at glansen allerede er ved at gå de nye "mørkegrønne" investeringsfonde, som skal leve op til de højeste grønne standarder. Hun er bange for, at både klimaet og forbrugerne taber, hvis de på papiret grønneste fonde bliver brugt til greenwashing.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs