CleantechWatch

Konsortium har fået hul igennem til CO2-lagring under dansk oliefelt

Borekæmpen Maersk Drilling ser nye store forretningsmuligheder, fordi et førende dansk CCS-projekt har vist lovende resultater fra start. Men statens geologiske enhed, Geus, understreger, at CO2-lagring i gamle oliefelter har lange udsigter.

Foto: Ineos PR

Det er muligt at lagre CO2 i reservoiret ved oliefeltet Nini, som ligger i den danske del af Nordsøen.

Sådan lyder den foreløbige konklusion fra Project Greensand, hvor et konsortium bestående af Ineos, Maersk Drilling, Wintershall Dea og Geus samarbejder om at gemme CO2 i undergrunden.

Teknologien, der kaldes CCS (carbon capture and storage), skal ifølge politikerne på Christiansborg udgøre det største bidrag til Danmarks mål om en 70 procents CO2-reduktion i 2030.

Derfor glæder det Marika Reis, innovationschef hos Maersk Drilling, at konsortiet har landet de første positive resultater i valideringsfasen af projektet.

"Vi er meget glade for resultaterne. Det er foreløbige resultater, og der skal flere tests til for at bevise, at det her virkelig er muligt. Men det er meget opløftende. For os er det en stor milepæl. Men det bliver en endnu større milepæl, når vi er færdige med valideringsfasen," siger hun til EnergiWatch.

Parterne i projektet har – under ledelse af statens geologiske institut, Geus – testet materialer i laboratoriet, som stammer direkte fra Nini-feltet. Formålet er at sikre, at oliefeltet kan konverteres til et CO2-lager, når det ikke længere skal producere olie, og at CO2'en i givet fald forbliver i reservoiret. 

Stadig store spørgsmålstegn

Materialerne er blevet testet under samme pres og temperatur, som man finder på bunden af Nordsøen. Og de foreløbige tests viser, at materialerne ikke bryder sammen under modtagelsen af CO2.

I første omgang er der blevet gennemført en såkaldt fase 0. Det skyldes, at forskerne fra Geus var i tvivl om, hvorvidt de overhovedet ville kunne måle noget med materialer fra Nini-feltet, som består af en særlig form for grønsand, der er let gennemtrængelig.

Maj Wendorff, som er statsgeolog hos Geus og medlem af styregruppen i projektets forskningsfase, siger til EnergiWatch, at der endnu ikke er dukket nogen show-stoppere op.

"De foreløbige eksperimenter viser at Ninis grønsands-reservoir kan tåle høje injektionsrater af CO2, og at den overliggende lers forseglingsevne er god. Dette skal nu valideres i det videnskabelige arbejdsprogram," forklarer hun.

Greensand-projektet ligner allerede en gamechanger i forhold til Danmarks rolle inden for CO2-lagring, mener Maj Wendorff, statsgeolog hos Geus. Hun har fået langt flere henvendelser angående CCS fra udlandet, siden Project Greensand blev sat i gang. | Foto: GEUS
Greensand-projektet ligner allerede en gamechanger i forhold til Danmarks rolle inden for CO2-lagring, mener Maj Wendorff, statsgeolog hos Geus. Hun har fået langt flere henvendelser angående CCS fra udlandet, siden Project Greensand blev sat i gang. | Foto: GEUS
 

Maj Wendorff understreger imidlertid, at mange knaster skal løses, før der vil kunne pumpes CO2 ned i reservoiret ved Nini-feltet.

En stor udfordring er, at der fortsat ligger olie i reservoirerne, som ikke er blevet produceret. Det gør det mere besværligt end som så at pumpe CO2 derned.

Også seglet over reservoiret vil skulle analyseres yderligere. For en ting er, at CO2’en skal pumpes ned i undergrunden, men afgørende er det naturligvis også, at den siden kan fastholdes der.

Her er et af de store spørgsmål, hvor mange huller der igennem årene er blevet boret i seglet for at hente olie og gas op. Indtil videre viser resultaterne, at den overliggende ler har en god forseglingsevne og dermed også potentielt vil kunne fastholde CO2'en.

Desuagtet vil reservoiret formentlig reagere forskelligt, alt efter hvilken CO2-sammensætning, der bliver sendt derned. Derfor er CO2-kombinationer også et element, som forskerne skal eksperimentere mere med i laboratoriet. 

Maj Wendorff siger desuden, at det er vigtigt at finde frem til, hvordan man bedst vil kunne operere lageret. Om CO2'en f.eks. skal injiceres cyklisk eller på anden måde. For hver gang man begynder eller stopper med at injicere CO2, skal man være sikker på, hvordan reservoiret reagerer.

Med andre ord er der lang vej endnu, når man spørger forskerne.

Det er for tidligt at sige, om det er den vej, vi skal gå – eller om vi for eksempel skal satse på at bruge sandstenslagre på land eller kystnært hav til at lagre CO2'en.

Maj Wendorff, statsgeolog, Geus

Masser af viden

Statsgeologen påpeger, at det – set fra et undergrundssynspunkt – er mange af de samme geologiske kompetencer, der kommer i spil, når man vil lagre CO2 i Nordsøen, som har været kendetegnende for den danske olie- og gasproduktion igennem årene.

Ved at gemme CO2 langt ude i Nordsøen undgår man desuden naboklager – det såkaldte NIMBY-fænomen (not in my backyard). Derudover er det ifølge Maj Wendorff en klar fordel ved at lagre CO2 i gamle oliefelter, at der i forvejen eksisterer store mængder data fra undergrunden.

"Hvis vi sammenligner CO2-lagring i udtjente oliefelter med CO2-lagring på land, så er der er markant forskel. På land har vi meget lidt og delvist forældet data at arbejde med, hvorimod vi har mere materiale at trække på fra eksisterende olie- og gasfelter. Det betyder, at vi kan vi komme hurtigere i gang med at udvikle forskning og metoder inden for CO2-lagring. Det er en af årsagerne til at projektet er så vigtigt for Danmark og for Geus," siger Maj Wendorff.

Gennem årene er der blevet taget en masse prøver fra oliefelterne, ligesom olieindustrien tidligere har brugt CO2 til at hente olie og gas op via såkaldt EOR-teknologi (enhanced oil recovery).

Nordsøen har med andre ord håndteret CO2 tidligere, om end EOR ikke har været i brug ved netop Nini-feltet.

Foreløbig er Project Greensand et innovationsprojekt, og EUDP gav i juni projektet 9,6 mio. kr. i støtte.  

Men for de kommercielle parter i projektet – Ineos, Wintershall Dea og Maersk Drilling – handler valideringsfasen ikke kun om at påvise, at teknologien er på plads.

Det gælder også om at få etablereret en forretningsmodel og en værdikæde.

Hvis valideringsfasen bliver en succes, er der faktisk ikke så lang vej til, at vi kan begynde at lagre CO2.

Marika Reis, innovationschef, Maersk Drilling

Kommer ikke til at mangle plads

Maersk Drillings innovationschef satser på, at den store forhåndsviden i industrien kan være med til at gøre CCS-projektet kommercielt gangbart inden for en overskuelig fremtid.

De her resultater er de allerførste i projektet. Er det ikke for tidligt at gøre sig store forhåbninger?

"Hvis valideringsfasen bliver en succes, er der faktisk ikke så lang vej til, at vi kan begynde at lagre CO2. Ifølge vores tidsplan skal vi begynde at gøre det fra 2025. Men det er et innovationsprojekt, så derfor kan jeg ikke love, at vi når dertil. Det er også grunden til, at vi i Maersk Drilling ser på andre projekter sideløbende, som kan sikre os en plads i energiomstillingen," siger Marika Reis.

Hun hæfter sig desuden ved, at undergrunden har masser af plads til CO2: 

"Vi har ingen bekymringer i forhold til kapacitet. De her reservoirer har håndteret massive mængder olie og gas i millioner af år, så det bliver ikke noget problem. Den her fase handler især om at sikre, at gassen bliver nede i brøndene. Men vi kommer ikke til at mangle plads til at lagre CO2’en, det ved vi med sikkerhed."

Hvordan kan I være sikre på, at der overhovedet er et marked for det her?

"Det her projekt omfatter transport til brønde, indføring af CO2 i brøndene, forsegling af brøndene og selvfølgelig monitorering for at undgå læk over tid. Vi har allerede kunder, som vil tage sig af at indfange CO2’en, og de er selv i gang med at validere deres løsninger for at sikre, at de kan fange CO2, lagre den midlertidigt og transportere den. Så når vi gør det her i fuld skala - hvilket ikke ligger så langt ude i fremtiden – så vil vi have hele værdikæden på plads," siger Marika Reis.

Hun tilføjer, at regeringen i forbindelse med klimaplanerne har understreget, at behovet for CCS ikke er til at komme udenom. Alt i alt er hun dermed ret sikker på, at der nok skal være efterspørgsel på løsninger som Project Greensand.

Hvis alt går, som konsortiet stiler imod, skal konceptet frem imod 2030 skal udvides til op imod fire oliefelter og omfatte lagring af 3,5 mio. ton CO2 om året. Ineos, som står i spidsen for projektet, planlægger at gøre brug af både Nini, Nini Øst, Siri og Cecilie.

De fire Ineos-opererede felter Nini, Nini Øst, Siri og Cecilie er alle en del af den store plan i Project Greensand. | Foto: Ineos
De fire Ineos-opererede felter Nini, Nini Øst, Siri og Cecilie er alle en del af den store plan i Project Greensand. | Foto: Ineos
 

Snart klar med flere svar

I første omgang skal der over de kommende måneder udføres flere tests. Men allerede i begyndelsen af næste år satser parterne på, at resultaterne fra fase 1 – den næste stribe af valideringsforsøg – kan lægges frem.

Når EUDP-pengene er brugt op, har konsortiet planer om at søge EU-støtte til næste år i tillæg til de investeringer, det selv har lagt i forehavendet. Men hvis det skal kunne lade sig gøre, kræver det en ændring af den danske lovgivning, som i dag omfatter et forbud imod at lagre CO2 i undergrunden.

I løbet af næste år planlægger Maersk Drilling desuden en testbrønd, der siden skal efterfølges af to yderligere brønde for at bevise konceptet.

Indtil videre er der ikke noget, som tyder på, at det ikke skulle kunne lade sig gøre at gemme CO2 i den danske Nordsø.

Geus maner dog til foreløbig besindelse:

"Det er for tidligt at sige, om det er den vej, vi skal gå – eller om vi for eksempel skal satse på at bruge sandstenslagre på land eller kystnært hav til at lagre CO2'en. Men det er absolut et vigtigt projekt, som har vist, at Danmark vil benytte sig af CO2 lagring som virkemiddel til at nå CO2-reduktionsmålet frem mod 2030 og 2050," konstaterer Maj Wendorff.

Den politiske klimaaftale fra juni lægger op til, at Danmark skal skabe årlige CO2-reduktioner for mindst 0,9 mio. ton ved brug af CCS, når vi når 2030.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Konsortium vil undersøge mulig CO2-lagring i Vesterhavet

Tysk gaskæmpe ser stort potentiale for CO2-fangst i Danmark 

Mere fra CleantechWatch

Her er ugens bedste historier på CleantechWatch

Frasalg af aktier som følge af en høj arveafgift, et forslag til en ny emballagelov fra EU og flere vandfolk til rådgivningsbranchen er blandt andet nogle af de ting, der har været på tapetet i ugens løb.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

CleantechWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs