Hjørring vil hente overskudsvarme fra virksomheder i ny energiplan

Hjørring Kommune vil være et nordjysk knudepunkt for vedvarende energiforsyning, og derfor lægger kommunen med en ny energiplan nu op til blandt andet at opvarme husstande med overskudsvarme hentet fra virksomheder i Hirtshals.
Det skriver Nordjyske Stiftstidende.
Planen er nødvendig, hvis Hjørring Kommune skal være med til at opfylde målet om 70 pct. CO2-reduktion, lyder det fra borgmester Arne Boelt (S), der dog understreger, at det ikke bliver nemt, og at nogle varmekunder kan ende med at skulle betale mere for varmen.
Selvom det fra politisk side forventes, at man vil gøre det mere økonomisk attraktivt for virksomhederne at levere deres overskudsvarme, så kommer energiplanen nemlig stadig til at kræve store investeringer i både ledningsnet og varmelagre, lyder det.
Planen omfatter desuden, at mængden af fjernvarme leveret af affaldsselskabet AVV skal reduceres, og målet er, at kommunens fjernvarme senest i 2030 er CO2-neutral, bæredygtig og konkurrencedygtig, skriver Nordjyske.
Dansk Byggeri: "At fyre for gråspurvene er ikke en god idé, heller ikke selvom energien er grøn"
Rockwool kan sætte fut under brug af overskudsvarme med ny klimaaftale
Relaterede artikler:
Ny alliance vil indfri varmesektorens klimapotentiale
For abonnenter