Nye investeringer i grønne energiprojekter som havvind, landvind og solenergi i Europa, Nordamerika og Asien for op mod 100 mia. kr.

Det er planen hos den danske infrastrukturfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der tirsdag lancerer verdens største fond for klimafokuserede energiinvesteringer.

I ryggen har CIP en række institutionelle investorer fra både Danmark og udlandet - herunder de danske pensionsselskaber Pension Danmark og AP Pension.

Ifølge Michael Hannibal, der er partner hos CIP, er lysten til og efterspørgslen efter at være en del af investeringer i vedvarende energi vokset de seneste år.

”Der har været og er en rigtig god interesse. Man har set, at investeringer i fornybar energi på det seneste har klaret sig bedre end investeringer i fossiler som olie og kul. Det har været medvirkende til, at der på investorsiden har været en god og udviklet efterspørgsel efter at være med,” siger han til Ritzau Finans.

Grøn energi er blevet mainstream

Den seneste årrække er der sket flere store ryk inden for udviklingen af eksempelvis havvind-, landvind- og solenergiprojekter.

Teknologien er blevet mere udviklet og udbredt, og investorerne har samtidig fået flere beviser på, at det også kan betale sig at investere i projekterne, fortæller Michael Hannibal.

”Det her fokus startede blandt græsrodsbevægelser, og nu er det blevet mainstream. Det er blevet utroligt konkurrencedygtigt på grund af den teknologiske udvikling, og risikoen ved projekterne er blevet reduceret. Det betyder, at investeringer i vedvarende energi ikke længere er noget nyt og farligt,” siger han.

Indtil videre har fonden fået bekræftede tilsagn om investeringer på omkring 11 mia. kr.

Inden udgangen af marts næste år forventes den at være i mål med investeringstilsagn på mellem 40-50 mia. kr.

Når CIP har modtaget de tilsagn, vil den danske fondsforvalter med projektfinansiering kunne realisere investeringer for op mod 100 mia. kr. i den nye fond.

Coronakrise kan sætte skub i tingene

Ifølge Michael Hannibal kan et øget klimafokus og planer om at sparke gang i økonomierne verden over i kølvandet af coronakrisen være med til at sætte endnu mere skub i udviklingen af vedvarende energiprojekter og infrastruktur.

Det kan også skabe nogle investeringsmuligheder for CIP.

”Hvis man er lidt klimamand og har arbejdet i branchen i mange år, så er det glædeligt, at det var højt på agendaen før corona. Jeg tror, at vi vil se, at det kommer på agendaen igen,” siger Michael Hannibal.

”Vi står med en verdensøkonomi, som skal genstartes efter corona, og der vil det være helt oplagt at fremrykke klimainvesteringer,” fortsætter CIP-partneren.

En tredjedel af milliardbeløbet skal investeres i havvindprojekter, en tredjedel er rettet mod projekter inden for landvind og solenergi, mens den sidste tredjedel efter planen skal gå til projekter inden for eksempelvis biomasse, transmission, lagring og ”waste to energy”.

”Det er en videreførelse af de teknologier, som vi har arbejdet med i vores tidligere fonde. Vores projekter kan være med til at indfri de store globale og lokale klimamål, og vi kan bygge bro mellem institutionelle investorer, der kan få deres penge ud at arbejde og samtidig understøtte udviklingen af fornybar energi,” siger Michael Hannibal og henviser til CIP’s seks øvrige fonde.

Pengene kommer desuden til at være stort set ligeligt fordelt mellem Nordamerika, Europa og Asien, og investeringerne i fonden er langsigtede.

Mere præcist er der tale om en 20-årig fond, der allerede nu - før alle de forventede investeringstilsagn er givet - kan begynde at sætte gang i nogle investeringer.

Forventer et ”solidt, godt og stabilt” afkast

CIP forventer at levere konkurrencedygtige afkast på fondens investeringer i grøn energi sammenlignet med investeringer i fossile brændstoffer.

Partneren vil dog ikke fortælle, hvor stort et afkast han mere præcist forventer at kunne levere til de store investorer - herunder pensionskasserne.

”Jeg kan sige, at vi regner med et solidt, godt og stabilt afkast, siger Michael Hannibal.

Han fortæller at CIP gerne vil gå ind i potentielle projekter tidligt. Selskabet arbejder gerne med at modne projekterne, da det oftest også kan generere et større afkast. Det kaldes også ”greenfield”.

”CIP har vist, at vi har erfaringerne og kompetencerne til at være ”greenfield”-udvikler. Det er inklusive håndteringen af de risici, som følger deraf, og derigennem kan vi opnå en fordelagtig balance mellem risiko og afkast. Vi tager derfor udvalgte projekter fra tidlig udvikling, til byggefasen og også det lange ejerskab med driften af projekterne, siger Michael Hannibal.

Især inden for havvind har CIP klar til at tage hele projektudviklingsfasen med, når pengene skal ud at arbejde. Generelt er tendensen også, at selskabet går tidligere og tidligere ind i projekterne.

”Hvis man går ”brownfield”, ligger man afkastmæssigt 3-5 pct.point lavere, end hvis man arbejder med greenfield-projekter,” siger partneren.

CIP har på nuværende tidspunkt omkring 50 mia. kr. under forvaltning.

Gennem de øvrige seks fonde har selskabet investeret i 20 forskellige projekter inden for eksempelvis solenergi, landvind, biomasse og havvind i Nordamerika, Europa og Asien.

Det danske selskab forventer at udvide antallet af medarbejdere til 150 fra omkring 110 i løbet af de kommende år.