Efterspørgslen på grønne løsninger i anlægsarbejdet er ved at få luft under vingerne, men grønne krav i den klassiske udbudsmodel er langtfra nok til at skabe den nødvendige grønne innovation.

Sådan lyder budskabet fra Frank Schou Kruse, adm. direktør i Entreprenørfirmaet Nordkysten, som laver anlægsarbejde for især offentlige kunder i forsyningssektoren.

"Min overbevisning er, at det bliver en meget langsom udvikling, hvis man prøver at stimulere det hele gennem grønne udbudskriterier," vurderer han.

Mens grønne udbudskrav kan skubbe en del af vejen, er problemet ifølge Nordkysten-chefen, at entreprenøren i praksis ofte mangler incitamentet til at tage den risiko, grøn innovation kræver.

"Entreprenøren har en stram tidsplan og skal byde på og lave et projekt, hvor man skal ud og opfinde grønne løsninger, man ikke har prøvet endnu, og selv skal tage risikoen for, om den løsning, man vælger, nu også virker," forklarer han.

Nordkysten fastholder vækstambitioner og sats på grøn produktion trods coronavirus

Grøn innovation kræver partnerskaber

"Vi skal omstille vores produktion. Hvad gør vi nu."

Dét spørgsmål går ifølge Frank Schou Kruse oftere og oftere igen, når han sidder til møder med de mange offentlige kunder, selskabet arbejder med, og vidner om den støt stigende interesse for at sikre en minimal klimabelastning i offentlige anlægsprojekter.

Fra Frank Schou Kruse er løsningsforslaget strategiske partnerskaber eller langsigtede rammeaftaler frem for klassiske udbud af opgaverne.

Mens den traditionelle udbudsmodel ifølge topchefen lader entreprenøren stå tilbage med en stor risiko og en stram tidsplan, der ikke efterlader megen plads til grøn innovation, rummer den også det problem, at forskellige entreprenører vinder opgaverne.

"Når dem, der vandt sidst, ikke vinder det næste udbud, betyder det, at den løbende erfaringsopsamling går tabt, og den model tror jeg ikke på, når man skal lave produktion grønnere. Det er i hvert ikke de store ryk, der kommer den vej," vurderer han.

Skal klimatilpasningsprojekter, kabellægning, kloakledninger eller arbejde for vandbranchen og fjernvarmesektoren udføres på en grønnere måde, er det ifølge direktøren bidende nødvendigt med længerevarende rammeaftaler eller strategiske partnerskaber.

"Grønne løsninger kraver, at man arbejder sammen over længere tid, sætter nogle mål og tør at tage nogle chancer. Det er noget, du skal udvikle, prøve, teste og korrigere hele tiden frem og tilbage," siger han og tilføjer:

"Det er sådan, jeg tror, man er nødt til at gøre. Med det andet bliver effekten alt for spredt."

Et uundgåeligt krav

Med en bindende, dansk klimalov, ambitiøse EU-mål og et fornyet fokus på behovet for at omstille samfundet i en grønne retning in mente kalder Nordkysten-chefen grøn innovation i entreprenørbranchen såvel som kommunerne for uundgåelig. 

"Lige meget hvad, vi gør, tror jeg, vi alle kan blive enige om, at det her kommer. Spørgsmålet er jo så, om man vil vente, til der kommer nogen og slår en med en hammer i hovedet og siger 'nu skal i', eller om man vil være forberedt, så man kan sige, man allerede gør det, eller er godt på vej. Det handler om ikke at blive taget med bukserne nede," siger Frank Schou Kruse.

Selv arbejder entreprenørvirksomheden intensivt for at gøre sin egen produktion grønnere og kunne i et pilotprojekt for Ørsted i København sidste år køre eldrevne arbejdsmaskiner ud på byggepladsen som nogle af de første i en europæisk kontekst.

"Nogle vil gerne vente på at løsningen kommer og opfindes af andre og så kan de adoptere den. Andre vil gerne være med til at udvikle løsningen. Det er det hold, jeg er på," siger Frank Schou Kruse, som har en fortid i den britiske offshore-vindsektor.

Succes med eldrevne arbejdsmaskiner peger mod grøn fremtid for entreprenør 

Flere kommuner og offentlige virksomheder kæmper da også indædt for ikke at blive 'taget med bukserne nede', påpeger han.

I København arbejder man eksempelvis med grønne udbudskrav i en gruppe, som Frank Schou Kruse selv er med i. Og hovedstadskommunen har allerede strategiske partnerskaber med store byggeentreprenører, hvor det ifølge Nordkysten-direktøren "ville være lige til højrebenet" at zoome ind på CO2-belastningen i projekterne og samarbejde om at bringe det ned.

"Som vi allerede gør med Ørsted og TDC, handler det om at skabe nogle rammer, hvor det er muligt at udvikle og lave udviklingsprojekter med arbejdsgrupper, der kan prøve af og teste løsninger på en mindre del af produktionen og derfra implementere det ud."

Bureaukratiet spænder ben

Grønne arbejdsmaskiner er en god start, men det er kun en del af pakken, understreger Frank Schou Kruse. 

"Eldrevne maskiner kan køres ind i takt med teknologien, men det udgør kun 20-30 pct. af et projekts samlede ramme, og der er så mange ting i det her andet end at bruge maskiner på batteri eller bananskræller," siger han.

En stor del af udfordringen med for alvor at gøre anlægsarbejdet grønnere handler ifølge direktøren om jura og offentligt bureaukrati.

Hvem har for eksempel ansvaret for en vej, hvem styrer, om man må bruge mere genbrugsasfalt, eller om der skal hentes nye – og for sand og grus sparsomme – råstoffer ind til projektet.

"For eksempel har man i nogle kommuner lavet en afdeling for bæredygtighed, men det er afdelingen for veje og cykelstier, de skal lokke til at købe noget ind. Der ligger nogle interessekonflikter i, at den ene har et stramt budget og en stram tidsplan, mens de andre gerne vil lave innovationer og måske dyrere løsninger, de ikke helt ved, hvordan virker," siger han.

"Der er indbyggede konflikter i den model, som skal løses, for det er for os som entreprenør meget svært at påvirke, hvilke materialer og hvor meget genbrug, vi for eksempel må benytte. Krav til udbudsprocessen kan få os lidt af vejen, men det offentlige er selv nødt til at komme med i at lave innovation og give plads til, at vi kan gøre det anderledes for at nedsætte klimabelastningen. Det handler om alt fra jura til normer og sædvanlige praksisser."

Hvad står i vejen?

"Sådan set ikke noget, og jeg kan også forestille mig, at flere offentlige aktører gerne vil. København har som sagt lavet det på andre områder, og jeg håber og tror, at de også på vej- og anlægsområdet har lyst til at stimulere udviklingen sammen med nogle entreprenører som er villige til at gå ind og bruge tid og ressourcer på det."

Støttepartier: Sæt gang i klimaforhandlingerne

Produktionsvirksomheder kræver bindende nationalt energieffektiviseringsmål

Det halter med bæredygtigheden i boligmarkedets største vækstmotor

Byggeriet mangler fakta i klimakamp: "Beton er blevet gjort til en ond fætter" 

Klimapartnerskab vil gøre dansk produktionsindustri klimaneutral i 2030

Aarsleff afslutter året med rekordresultat