Svensk cleantech-virksomhed stiger efter bedre regnskab end ventet

Den svenske cleantech-virksomhed Alfa Laval får medvind på markederne, efter virksomheden tirsdag fremlagde et regnskab, der var bedre end forventet.
Foto: PR - Alfa Laval
Foto: PR - Alfa Laval
Af Ritzau Finans

Alfa Laval stiger med 2 pct. til 239,80 svenske kr., efter at den svenske pumpe- og ventilproducent har aflagt et bedre regnskab end ventet for fjerde kvartal.

Salget landede i fjerde kvartal på 12,96 mia. svenske kr. sammenlignet med analytikerkonsensus på 12,12 mia. svenske kr.

Ordreindgangen er i kvartalet landet på 11,15 mia. svenske kr., hvilket er en spids bedre end analytikernes forventning på 11,12 mia. svenske kr.

Den justerede EBITA-indtjening blev på 2,25 mia. svenske kr., hvor analytikerne ventede 2,08 mia. svenske kr.

Finanshuset Morgan Stanley fremhæver, at det eneste svage punkt i regnskabet var ordrerne, der var 2 pct. under finanshusets estimat. Svagheden kom især fra Marine-divisionen, der blandt andet laver scrubbere, der bruges til at rense udstødningen på skibe.

Koncernchef Tom Erixon venter, at selskabet vil blive påvirket af coronavirusset på samme niveau som andre selskaber i sektoren.

"Hvis den nuværende situation holder, og den blive normaliseret i en eller anden grad fra mandag næste uge, så vil sektorens selskaber inklusive Alfa Laval have været nedlukket i en uge, og det tror jeg ikke vil have nogen betydelig effekt," udtaler Alfa Lavals koncernchef.

Efterspørgslen ventes i første kvartal at være på niveau med fjerde kvartal.

Alfa Laval løfter top- og bundlinje markant

Alfa Laval vinder trecifret millionordre på varmevekslere til Kina 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også