Et nyt projekt på Aalborg Universitet er i samarbejde med Aarhus Vand, Montem og InforMetics ved at udvikle smartere sensorere og mere avanceret databehandling, der skal måle mængden af spildevand, der ender i naturen efter kraftige skybrud. Det skriver Ingeniørens Watertech.

Det har hidtil været både dyrt og rigtig svært at overvåge alle danske kloakoverløb, og derfor har det også været et af de områder, hvor de danske forsyninger har brugt allerflest penge. Miljø- og Fødevareministeriet har investeret 4,2 mio. kr. i projektet. Teknikken bag de nye sensorer bygger på tidligere teknologi fra Aalborg Universitet, men nu bliver sensorerne både trådløse og selv-konfigurerende, nemme at sætte op og til dels genanvendelige.

"Ved at bruge de smarte og billige overløbssensorer vil vandselskaber og myndigheder få et bedre overblik over de reelle overløbsmængder. Derved kan man sikre den største miljøeffekt for de fremtidige investeringer - eller med et lidt belastet udtryk 'få mest miljø for pengene'," siger Michael Robdrup Rasmussen, professor på Aalborg Universitet, til Watertech.

Netop fordi teknologien gør det muligt at måle effektiviteten af klimatilpasningsprojekter, og fordi den også kan benyttes i lande med mindre udviklede vandsektorer, vurderer forskerne bag projektet, at der er potentiale for både eksport og nye danske arbejdspladser i de nye sensorer.