En CO-afgift på ca. 1.000 kr. pr. ton vil formentlig kunne være med til at sende Danmark i mål i forhold til at nå ambitionen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Det vurderer De Økonomiske Vismænd i en ny rapport, hvor de har haft den store lommeregner fremme i forhold til den danske klimapolitik.

En CO-afgift er igennem længere tid blev udpeget til at være den bedste og billigste vej i forhold til den grønne omstilling, og i december 2020 blev et politisk flertal bestående af V, K, SF, De Radikale og regeringen enige om en grøn skattereform.

I forbindelse med denne aftale blev partierne enige om, at en CO-afgift er »afgørende instrument« i forhold til at indfri målsætningen om, at udladningen i 2030 skal reduceres med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet.

Og at CO-afgiften spiller en central rolle i den grønne omstilling blev endnu en gang understreget, da Mette Frederiksen i sin nytårstale fortalte, at regeringen inden årets udgang vil beslutte en CO-afgift.

I sin nye rapport understreger vismændene, at det kræver, at man rent faktisk opnår de forudsatte reduktioner i de politiske aftaler, hvis CO-afgiften på ca. 1.000 kr. pr. ton skal bringe Danmark i mål.

"Afgiften skal være højere, hvis aftalerne bidrager mindre end antaget, eller hvis landbruget ikke omfattes af afgiften eller på anden vis bidrager svarende til målsætningen. Beregninger viser, at afgiften skal være 1.200-1.300 kr., hvis landbruget kun leverer halvdelen af reduktionsmålsætningen for udviklingssporet, eller hvis klimaaftalerne kun leverer halvdelen af de forudsatte reduktioner," fremgår det af hovedbudskaberne i den nye rapport fra vismændene.

Vismændenes nye rapport er langt fra første gang, at der er blevet regnet på den danske klimapolitik. I forbindelse med den grønne skattereform fra december 2020 blev der nedsat en ekspertgruppe, som fik til opgave at udarbejde en model for, hvordan man opnår en CO-reduktioner på 70 pct. i 2030 uden at gøre for stor økonomisk skade på dansk erhvervsliv. Fra ekspertgruppen lød det i februar, at det ikke var muligt at løse opgaven. I stedet havde ekspertgruppen lavet tre forskellige modeller, hvor forskellige hensyn blev vægtet.

"Der er et fundamentalt dilemma mellem ønsket om omkostningseffektivitet (lavest mulig samfundsøkonomisk omkostning for at nå 70 pct.-målsætningen) og ønsket om at undgå store erhvervsforskydninger og deraf følgende CO-lækage, hvor produktionen og de tilhørende udledninger blot flytter til udlandet," fremgik det af rapporten.

Vismændene påpeger sin nye rapport, at ekspertgruppens første model, hvor der bl.a. bliver indført en ensartet CO-afgift på 750 kr. pr. ton for virksomheder, der ikke hører ind under de nuværende EU-kvoter, en sats på 375 kr. pr. ton for virksomheder under EU-systemet samt en sats på 100 kr. pr. ton for »mineralogiske processer«, er den mest omkostningseffektive. Samtidig lyder det dog, at der ikke er tale om en fuldstændig ensartet CO-beskatning med denne model.

"Formandskabet anbefaler, at der gives fuldt nedslag i afgiften for kvoteprisen, og at gratiskvoter fra EU inddrages. Formandskabet vurderer, at det er mere konsistent med en foregangslandsstrategi at give et fuldt nedslag for kvoteprisen. Fuldt nedslag vil sikre, at tilskyndelsen til at gennemføre CO2-reduktioner bliver ens i kvote- og ikke-kvotesektor, hvilket er den mest omkostningseffektive incitamentsstruktur, som man kan håbe at andre lande herunder EU vil blive inspireret af. Samtidig bliver den effektive beskatning i kvotesektoren uafhængig af den markedsbestemte kvotepris, hvilket reducerer usikkerheden til gavn for investeringerne i sektoren," lyder det i vismandsrapporten.

Medlemslande opfordrer til at stille EU's klimamål i bero 

Klimaøkonom: CO2-kvoters prisdyk bekymrer mig ikke 

Branchedirektør: "Der er nok CO2 til alle" - lad os både prioritere PTX og CCS