Stor cementproducent frygter ulige konkurrencevilkår fra dansk CO2-afgift

Tirsdag fremlægger ekspertgruppe sit bud på en dansk CO2-afgift som led i grøn skattereform. Hos cementproducenten Aalborg Portland, der er landets største udleder, er man bekymret for en ”lækageeffekt”, der vil sende ordrer til udlandet.
Foto: Niels Christensen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christensen/Politiken/Ritzau Scanpix

En ekspertgruppe med den tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen fremlægger tirsdag deres bud på en dansk CO2-afgift inden for bl.a. industrien og vejtransport, og hos cementproducenten Aalborg Portland, der er landets med afstand største udleder, er man bekymret for konsekvenserne af dansk enegang.

Børsen skriver, at selskabet frygter, at en dansk afgift vil skabe en såkaldt ”lækageeffekt”, hvor udledningen bare vil flytte til udlandet og dermed skabe ulige konkurrencevilkår.

Topchef Michael Lundgaard Thomsen udtaler, at det er positivt, at man vil gøre cement dyrere, da produktionen udleder meget CO2, men omvendt er der steder, hvor det ikke giver mening at bruge andre materialer, og han nævner som eksempel infrastrukturprojektet Femern-forbindelsen, som han for nylig har holdt møde med.

”Der er ikke noget alternativt materiale til at bygge Femern-forbindelsen. Du kan ikke bruge træ. Du kan godt gøre dansk cement rigtigt dyrt, men så ser Femern bare på, hvilke tilbud de har fra Tyskland og Sverige,” siger Michael Lundgaard Thomsen, der til gengæld er tilhænger af EU’s nuværende kvotesystem, da det ifølge ham giver ens konkurrencevilkår.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MobilityWatch)

Aalborg Portland: Tilbageholdte CO2-tal kunne bane vejen for grønne branchekrav

Dansk cementgigant kaster sig ind i CO2-kampen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også