Ny finanslov indeholder ambitioner om klimamærkning

En ny pulje med fokus på de små og mellemstore virksomheder kan få certificeret deres CO2-opgørelse. Her kan en mærkningsordning komme i spil – men i hvilken grad er dog uvist.
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Regeringen med støttepartier præsenterede mandag middag en ny finanslovsaftale, hvor klimamærkning har fået en plads.

Klimamærkningen bliver nemlig nævnt som en del af puljen til certificering af CO2-opgørelse, hvor der afsættes 5 mio. kr. årligt i perioden 2022-2025, står der beskrevet i den netop offentliggjorte finanslov.

Her er aftalepartnerne enige om at understøtte, at små- og mellemstore virksomheder kan få certificeret deres opgørelse af eget klimaaftryk for eksempel via relevant klimamærkning.

Hvorvidt en officiel database for fødevarer er en del af denne pulje fremgår dog ikke.

SF, Enhedslisten og Radikale har tidligere under finanslovsforhandlingerne lagt op til, at der skal afsættes 10 mio. kr. årligt til udvikling af et klimamærke. Her er der bl.a. blevet lagt op til at benytte Concitos database, som Netto i foråret afprøvede i to butikker.

Hvis sådan en klimadatabase bliver virkelighed, vil Danmark være det første land i verden med en national klimadatabase.

Puljen til virksomhederne udmøntes efter en ansøgningsrunde.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Danish Crown lægger mærket for klimakontrolleret gris på hylden efter kritik  

Politiske ordførere: Fødevarevirksomheder slipper for billigt med klimavildledning 

Flere sager om greenwashing lander på Forbrugerombudsmandens bord 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også