Temperaturen må højest stige 1,5-2 grader – kloden har kurs mod 2,7
Hvis millioner af mennesker ikke skal ende på flugt fra stigende vandstand, tørke og voldsomme naturbrande, skal verdens lande have gang i en helt anden klimaindsats, end i dag.
En ny rapport fra FN’s miljøprogram, Unep, om klodens udledning af drivhusgasser viser et dystert billede af, hvor langt verdens lande er fra at leve op til klimaaftalen fra Paris fra 2015 – og at kloden lige nu har kurs mod en temperaturstigning på 2,7 grader.
Den såkaldte GAP-rapport, der viser gabet mellem, hvad verdens lande aftalte i Paris, og hvordan det går med at indfri løfterne om, at temperaturen på kloden ikke må stige mere end maksimalt to grader og helst ikke mere end 1,5 i forhold til før industrialiseringen, taler et tydeligt sprog:
Ifølge GAP-rapporten skal udledningen af drivhusgasser de kommende otte år skæres dramatisk ned med yderligere 28 gigaton, hvis man skal bevare muligheden for at holde den kommende temperaturstigning på under 1,5 grader. Det svarer til knap halvdelen af den samlede nuværende årlige udledning af drivhusgasser.
Mindre end en uge før det kommende klimatopmøde, COP26, i Glasgow i Skotland går i gang, konstaterer rapporten, at kloden med de løfter, som verdens lande er kommet med, har kurs mod en temperaturstigning på 2,7 grader.
"Landene lover ikke nok, og de gør ikke nok. Så både på handling og ambition ligger de langt under, hvad der er behov for," siger Anne Olhoff, strategichef for klimaplanlægning og -politik hos Unep DTU Partnership og medforfatter på rapporten.
Rapporten har bl.a. set på de nye løfter om reduktioner, som verdens lande er kommet med forud for klimatopmødet i Glasgow og har regnet på, hvad løfterne vil betyde i forhold til klimaet.
»Det er første gang, siden Paris-aftalen blev indgået, at landene har skullet melde nye klimamålsætninger ud for 2030. Hvis kloden skal være på ret kurs mod to grader, skulle ambitionsniveauet i dem have været fire gange højere, end det er. Hvis målet er 1,5 grader, skulle det have været omkring syv gange så højt. Det her viser, at ambitionerne helt klart ikke er tilstrækkelige til at holde sig inden for Paris-aftalens målsætning,« siger Anne Olhoff.
Baseret på 120 lande
I alt har 120 lande meldt ud om deres mål for drivhusgas-reduktioner. De repræsenterer 51 pct. af de samlede udledninger, og af rapporten fremgår, at de største reduktioner kommer fra EU, USA, Storbritannien, Japan – og formentlig Kina. Lande som Brasilien og Mexico vil derimod øge deres udledninger.
Ifølge Anne Olhoff er det nødvendigt, at alle lande bidrager med at reducere drivhusgas-udledningerne.
"For det første må man se på, om der er mulighed for at reducere udslippene yderligere selv i de lande, der allerede har indsendt nogle skærpede mål. Og så er der selvfølgelig også lande, der ikke er kommet med nye planer. De skal komme over hele linjen. Selv hvis Kina helt fjernede dets udslip i 2030, ville vi stadig mangle at reducere med omkring 15 gigaton," siger Anne Olhoff.
Fra Danmark deltager både klimaminister Dan Jørgensen og statsminister Mette Frederiksen i klimatopmødet. Klimaministeren understreger, at der set med danske øjne skal ske mere:
"Årets udgave af Unep’s ”Emissions GAP Report” viser tydeligere end nogensinde, at vi har brug for mere handling nu fra de største udledere for at bringe verden på ret kurs, så vi holder temperaturstigningen under 1,5 grader. Derfor sendte statsministeren sammen med en række andre statsledere i sidste uge en stærk appel afsted til G20-landene for at øge ambitionsniveauet," siger Dan Jørgensen.
"Det er afgørende, at COP26 er med til at øge det globale ambitionsniveau og finder løsninger på, hvordan vi får opjusteret landenes klimahandling de kommende år. Danmark er blandt de lande i verden, der går forrest. Selv om vi heller ikke er i mål her, så viser vi vejen; at man godt kan kombinere vækst og arbejdspladser med klimahensyn," lyder det fra klimaministeren.
John Christensen, international seniorrådgiver ved den grønne tænketank Concito, er heller ikke imponeret over landenes reduktioner.
"Det er ikke så meget, som vi havde håbet på. Der er lang vej endnu," siger John Christensen. Han er medredaktør på rapporten og bekymret for konsekvenserne af en varmere verden.
"Hvis der ikke sker noget, er vi på vej mod en en 2,7 graders stigning i stedet for 1,5 grader. Det er ikke en verden, som vi eller vores børn har lyst til at leve i," siger han.
En række lande – herunder bl.a. Danmark og de øvrige lande i EU – har også lovet i 2050 helt at stoppe med at udlede menneskeskabte drivhusgasser. Holder dette løfte, vil det tage yderligere 0,5 grader af den forventede temperaturstigning. Og det giver en vis optimisme hos både John Christensen og Anne Olhoff:
"Det viser, at hvis vi skal nå at opfylde Paris-aftalens mål for temperaturen, så handler det om, at flere lande skal lave målsætninger om at udlede nul drivhusgasser i midten af århundredet, og at de med det samme skal begynde at reducere deres udslip, så nul-udslips-planerne er troværdige," siger Anne Olhoff.
Pessimistisk professor
Klimaprofessor og prorektor ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild, er dog ikke optimist:
"Tallene i rapporten er en opsummering af, hvad videnskaben ved, og med udsigt til en temperaturstigning på 2,7 grader viser det, at man ligger langt over løfterne fra Paris. Jo mere temperturen stiger, jo større er risikoen for selvforstærkende effekter, og jo større er risikoen for, at man rammer de såkaldte tipping points, hvor der ingen vej er tilbage," siger Sebastien Mernild.
Der er til gengæld mere optimisme hos direktøren for Dansk Energi, Lars Aagaard.
"Rapporten viser, at vi er milevidt fra de reduktioner, der er nødvendige. Til gengæld har enigheden om, hvad der skal til, aldrig været større. Vi skal elektrificere så meget som muligt fra elbiler til opvarmning og industrien. Og så skal vi bruge mere el indirekte ved at omdanne el til brint og bruge el til at producere gødning og i den kemiske industri," siger Lars Aagaard.
FN: Klimaudfordringer som oversvømmelser truer millioner af fattige i Afrika
